0 kommentarer

Folkene på Innhaug af Anne Karin Elstad

af d. 14. november 2007
Info
 
Sideantal

270

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7739-839-1

Originaltitel

Folket på Innhaug

 

I 1809 var det ikke altid helt nemt at få føden til at række i de norske fjelde. På gården Innhaug klarer de sig dog igennem, men det held der før har fulgt gården er ved at slippe op og gamle sår rives op mellem familiens medlemmer. Der er svære tider foran dem og sværest bliver det for Oline som sent møder sin livs kærlighed og de forhindringer en sådan kan lægge foran dig.

“Folkene på Innhaug” er en rigtig bonderoman. Jeg skulle lige vænne mig til sproget og det faktum, at det den skrev om var så hverdagsagtigt, men når den får lidt tid til at udfolde sig er den faktisk ikke så ringe endda. Det er som sagt historien fra engang for 200 år siden og det er interessant at læse hvordan levevilkårene var for bønder dengang. Især er det interessant at læse om den gudfrygtighed de havde og hvordan det kunne splitte et samfund når de hårde religiøse retningslinier blev brudt.

Den bog er den første i en serie af 4 og var desuden Anne Karin Elstads debutroman. Læs den hvis du er til romaner om bønders kår i de ældre tider.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter