486
2009
978-87-567-8765-9
1
Børn der forsvinder, kidnapninger, sekter med et religiøst formål samt kolde og kyniske psykopater. Dette er hvad man kan forvente ved at læse i Jussi Adler-Olsens tredje selvstændige bog om Afdeling Q. Bogen hedder Flaskepost fra P, og denne krimi er endda filmatiseret i 2016. Dette værk er perfekt at læse, hvis man interesserer sig for mystik samt psykologiske thrillere.
Afdeling Q er en afdeling i politiet, der har til opgave at løse ældre og uopklarede sager. Deres afdeling er placeret på den nederste etage i bygningen. Man er i de tidligere bøger blevet introduceret til medarbejderne i denne støvede afdeling, og de er også medvirkende i denne. De hedder Assad, Carl Mørck samt Rosa. Man får uddybet kendskabet til disse individer i værket.
Den ledende figur i Afdeling Q hedder Carl Mørck. Hans afdeling er blevet placeret i kælderetagen, da flere af andre ledende politimedarbejdere ikke magter ham. De håber han forsvinder, ved at han ikke er til gene for dem. Bare fordi han er i kælderen betyder det dog ikke, at han ikke er en synlig samt vigtig figur.
Afdelingen har fået en glasflaske med et brev indeni. Flasken var opbevaret i Skotland, men da indholdet var skrevet på dansk, blev det indleveret til det danske politi. Det skulle også vise sig, at brevet skulle være et større puslespil. Det eneste læsbare, der stod heri, var ”Hjælp”.
Det skulle vise sig at en lille dreng havde skrevet dette brev. Han var kidnappet midt ude i havet med sin søster af en sindsforstyrret person. Forældrene meldte dem dog aldrig savnet. Den religiøse sekt har noget med dette at gøre.
Det kan klart anbefales at læse Flaskepost fra P af Jussi Adler-Olsen. Især hvis man holder af fangende og mystiske værker. Det ville klart være bedst at læse de to tidligere selvstændige værker først, for at få den fulde oplevelse samt korrekte introduktion til Afdeling Q. Ud af fem stjerner ville værket modtage fire stjerner.