Farlige år af Noel Barber

Prins Dmitri flygter under den russiske revolution via havnebyen Kronstadt og Danmark til Paris. I Kronstadt bliver prinsens gravide kone imidlertid bestialsk myrdet af vilde kommunistiske horder, og en af hans tvillingesønner regnedes også at for være blevet dræbt sammen med yderligere nogle medlemmer af husstanden. Vel installeret i familiens luksusejendom (dog uden elevator, gad vide hvorfor det er relevant?) i centrum af Paris begynder hverdagen dog hurtigt at tage form.

Historiens egentlige hovedperson, den overlevende tvillingebror Nicki, kommer i den bedste internationale skole, hans halvsøster Galina optages i verdens bedste balletkompagni og farmand tager til Monte Carlo for at tabe penge og i øvrigt leve livet..

Nicki gider ikke rigtig skolen og bliver i stedet sat til at varetage Røde Kors’ pariskontor (hvem der bare var prins!) Efter 7 år arriverer tante Olga, som man troede var omkommet i Kronstadt, sammen med sin lille yndige datter Tasha. Læseren er ikke længe om at gætte, at Nicki og Tasha er bestemt for hinanden, selvom Olga har sine grunde til at stritte voldsomt imod.
Gennem Røde Kors kontoret erfarer Nicki at hans bror er i live, men må bruge år på at lokalisere ham til en fangelejr, hvor han venter på at blive deporteret til den visse død i Sibirien.
Prins Nicki er imidlertid nu en mand med en vis indflydelse og får derfor fat i selveste Winston Churchill. Og så kører det…

Med lidt flere sange så ku’ “Farlige år” være blevet til en musical a la “Sound of Music”. Ikke et ondt ord om musicals, det er bare ikke en genre, der skal måles på i hvor høj grad den afspejler virkelighedens verden. Persongalleriet i “Farlige år” er ren overklasse, og det nærmeste prinsfamilien kommer på økonomiske problemer, er da prinsen mister så mange penge på spil at han må sælge en af sine solide ejendomme, beliggende i verdens dyreste villakvarter ved en schweizisk bjergsø, som familien ganske vist aldrig brugte, men den var jo rar at ha’. Så det gjorde ondt….

Prinsefamiliens omgangskreds blev i løbet af forbløffende kort tid udvidet til at omfatte alverdens kendisser, såsom Hemingway, Coco Chanel, Elisabeth Arden, Baron Rotschild, George Balanchine, Gloria Swanson, Gertrude Stein, Picasso og fanden og hans pumpestok!
Men nok så mange nobiliteter kan ikke gøre en roman bedre end den er, og selvom Barber sikkert har fundet inspiration hos både Tolstoj og Pasternak bliver “Farlige år” altså ikke den store verdenslitteratur af den grund….

“Overflade og farvelade” som vi siger her sydpå..

Lån bogen på Bibliotek.dk