Et andet menneske, et andet liv af Sofie Jama

“Det er mørkt udenfor her på Nørrebro, og vinteren står i iskold kontrast til de varme gule lys fra vinduerne i lejlighederne, som jeg kan se fra min egen. Jeg savner varmen, som jeg kommer fra, og sommertider tørken og kampen for livet i Somaliland, jagten på vandet, selv krigen og dens uforløste, ærlige jagt efter fred. Her i magelighedens land er jeg pakket ind i vat og velbehag. Jeg har alt i en stor, fantastisk boble af tomhed, men intet at leve for, Jeg er rodløs og forsvundet og bliver hver dag mere og mere ukendt for mig selv, selvom jeg hele tiden stirrer klart ind i mit indre hav.”

Sådan siger Baraka / Maria om noget af tiden i Danmark. Hun har ellers gjort meget, for at finde sig selv i det nye land, været rettroende muslim, troløs dansker og ung studerende. Men ingen af hendes identiteter har giver hende ro.

Kun hos Esther / Rosa, som efter flugten fra Anden Verdenskrigs jødeforfølgelser finder et nyt liv i København har hun fred. I Esthers lejlighed i indre København er der ro og rum til de fortællinger, der viser sig at kæde de to menneskers liv sammen.

På trods af hjertegribende fortællinger fra Esther og Umar, som Baraka møder i sin egenskab af Rødekors arbejder, er det helt klar Baraka, der er hovedpersonen i Et andet menneske, et andet liv. Vi oplever hendes desperate forsøg på at finde et kompromis, en personlig identitet som kan forene hendes erfaringer fra Somaliland og hendes tid i Danmark. Hendes personlige ønsker og drømme må mestendels vige, idet ingen i hendes nærmiljø er klar til kompromiset. Hendes mor håner og ydmyger hende og hendes søskende i et desperat forsøg på at fastholde deres muslimske identitet. Danskerne roser hende for hende danske væsen, og sitrer skræmt, hvis den somaliske pige viser sig. Kun hos Ester kan Baraka være sig selv, og det endda selv om Esther er jøde.

Et andet menneske, et andet liv er en frygtelig beretning. En fortælling om flygtninge børn og deres hjerteskærende skæbner. Om rige menneskers væmmelige velvilje til at misbruge disse børn, uden omtanke for de traumer de skaber. Fy for Helvede.

Det befriende ved bogen og skildringen af Baraka er, at hun ikke er et offer. På trods af hendes ubønhørlige fortid skaber hun sig et liv, og måske en identitet, som hun selv kan stå indefor og som omverdenen kan acceptere. Personligt synes jeg, at Barakas skildring af hendes seksualitet fylder en pæn portion for meget, men måske hører det med til historien netop på grund af den underbygning det giver af, at Barakas indre væsen og identitet ikke lader sig kue uanset hvilke umenneskelige vilkår hun udsættes for. For igennem alt er onani og vandreture de eneste konstanter i hendes liv: “Jeg har altid været en vandrer, en normade, der krydser rum og tid alene ved hjælp af min krop. Jeg bevæger mig i mine fødders og bens tempo, som er tilpasset min hjerne og resten af mit perceptionsapparat. Jeg oplever og tænker min tanker bedst til fods.”

Lån bogen på biblioteket