En dødssyg ven af Daniel Zimakoff

En bog kan være så god, at jeg ønsker den al den formidling, den kan få – sådan er det med denne! Her klarer Zimakoff nænsomt, realistisk og solidarisk at håndtere sin 14-årige hovedperson Oliver gennem tabet af sin bedste ven og en deraf følgende usikker position i klassen, hvor Oliver bliver sat ved siden af den leukæmi-ramte, skaldede og blege dreng Vitus. Her springes direkte ud i et følsomt og tabubelagt emne – hvordan er man sammen med en kræftsyg klassekammerat? Stærke emner behandlet usentimentalt og med gode, virkelighedsnære personkarakteristikker til fin identifikation for de 13-15-årige.

Daniel Zimakoff har skrevet en utrolig smuk roman om venskab, kærlighed og sygdom. Den er skrevet så ligetil, at man ikke kan andet end at blive grebet af den, og den behandler alvorlige emner med stor følsomhed uden at blive sentimental. Den berører utrolig mange af de ting, som rører sig i en, når man lige er kommet i puberteten.
Sygdom, død, venskab, ensomhed, den første kærlighed er blot nogle af de temaer der berøres i historien. Men også emner, som at vurdere hvornår det er værd at bryde reglerne for andres skyld, og det at have brug for ømhed og nærhed fra sine forældre, selv om man er blevet en stor dreng, berøres. Man lærer en hel masse om, hvad det faktisk vil sige at have leukæmi – set i børnehøjde. Måske netop det, at turde være sig selv er vigtigt, når man er 13-14 år, og i ”En dødssyg ven” har Vitus noget, som ingen af de andre har. Selvom han er ensom hviler han i sig selv, og han lærer langsomt Oliver, at det er ok at være anderledes. Det er okay at være bedre til skak, når man har en flettet hjelm af grene på hovedet, og det er okay at få sit første kys.

Det er en utrolig stærk og rørende roman for både drenge og piger, som bestemt også er relevant for de ældre børn. Måske ville det også være en meget god idé for voksne at læse den. Den er både velskrevet og spændende – når man først er begyndt, kan man slet ikke lægge den fra sig igen.

Lån bogen på Bibliotek.dk