Elefantpassernes børn Af Peter Høeg

“Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom”. Disse ord fra bagsiden af bogen gennemsyrer Peter Høegs seneste roman, om tre børn, der i en slags detektivisk form forsøger at finde deres forsvundne forældre.

Bogen er et forfriskende og velkomment forsøg på at fortælle en anden og konstruktiv historie om den 15-årige fortællers og hans to søskendes opvækst og tilværelse, som i den dominerende samfundsmæssige diskurs, her repræsenteret af kommunaldirektøren og psykiateren, forstås som omsorgssvigtede og på kanten af det normale.

Det er en kærlig og tolerant bog, hvilket overordnet viser sig i bogens titel “Elefantpassernes Børn”, som henviser til forældrene og deres indre elefanter, som kan forstås som ideologier og fanatisme (herunder religion!) og andre sær(egen)heder, som fortælleren erkender, at man må tage med, på godt og ondt i samlivet med forældrene (og andre mennesker).

Bogen er stort set hele vejen igennem oplagt, særdeles morsom, og underholdende. Det er en bog, der er inspireret af narrative grundidéer, som stiller spørgsmål ved samfundsmæssige diskurser om det ‘rigtige’ liv for børn og unge. Det er en bog, der tager børn og unges eksistentielle temaer om ensomhed og tab alvorligt, men samtidig som grundvilkår, ligesom elefanterne, som man kan tage og kigge på, og må leve side om side med, og få et nært forhold til.

At få en lykkelig barndom som voksen er muligvis svært, men denne bog viser også, at det slet ikke er umuligt.”

Lån bogen på biblioteket