Elefanter ser man ikke af Susan Kreller

Hvad gør man, når man er 13 år gammel og finder ud af, at to børn på 7 og 9 år bliver slået og mishandlet af deres far, der også er voldelig overfor børnenes mor?

Mascha er på ferie hos sin farfar og farmor, fordi hendes far, der er psykisk nedbrudt efter moderens død har brug for et pusterum. Hendes bedsteforældre bor i en lille tysk by, hvor alle kender alle og hvor facaden er vigtig. Bedsteforældrene elsker hende højt og forkæler hende, men Mascha keder sig lidt og går hen på byens legeplads for at få tiden til at gå. Her møder hun den 9 årige Julia og den 7 årige Max.

Julia er meget beskyttende overfor Max, og Mascha mærker, at noget ikke er, som det skal være hjemme hos de to børn. Julia vil ikke snakke om det og siger, at alt er ok. Samtidig skjuler hun sine blå mærker bag langærmede trøjer og vogter på, hvad Max fortæller. Mascha fornemmer at noget er helt galt, og da hun en dag gennem et vindue ser faderen mishandle den lille Max, siger hun det til sine bedsteforældre. Men de slår det hen, for faderen er en vellidt autoforhandler i byen, og de vil ikke rodes ud i noget.

Mascha ringer til politiet, der også slår det hen, og så tager Mascha tingene i egne hænder og installerer børnene i et forladt hus midt i en kornmark. Da forældrene melder børnene savnet, starter et kapløb med tiden, hvor Mascha må lyve for politiet og bedsteforældrene parallelt med, at hun skal sørge for mad og rent tøj til børnene. Hvis børnenes far finder dem, vil han sætte dem på børnehjem og slå moderen ihjel.

En grum fortælling om, hvordan et lille landsbysamfund lukker øjnene for børnemishandling, og en rigtig fin bog, der kan læses af både voksne og store børn og give anledning at tale om, hvornår man skal blande sig, hvordan og hvorfor.

The elephant in the room (engelsk talemåde) – et alvorligt emne, som alle kender til, men som ingen taler om – af angst eller magelighed.

Lån bogen på biblioteket