Ekspeditricen af Aksel Selmer

Voldsom regn og oversvømmelser har druknet alt liv i dalen neden for fjeldet, hvor Manfred Rodes kolonial er eneste fødevareforretning. Folk flygter fra egnen, fortiden er det eneste smukke, de tilbageværende har at tænke på.

Hyppige strømsvigt gør det umuligt at have varer på køl, konserves er hovedernæringskilden. Godt det samme, for leverandøren i Havnebyen er løbet tør for det meste, så der er ikke meget på hylderne i den lille, ramponerede butik.

På lageret bor ekspeditricen. Hun er forvist fra lejligheden ovenover, hvor hendes storebror, butikschefen Uno, bor med sin nye kone Marvell, en fornem frøken fra byen med fine fornemmelser. Han opholder sig efterhånden mere oppe hos konen end bag disken. Godt det samme, for han har alligevel aldrig brudt sig om kunderne. Nye varer får han heller aldrig taget sig sammen til at bestille, kun et klaver til Marvell.

Uno vil dog gerne massere sin søster. Hendes lægge er så ømme af at stå op i butikken hele dagen. Han foretrækker, at søsteren er nøgen så længe, og hun må ikke samle benene. I den senere tid bruger han beklageligvis mindre tid på læggene. “Men han arbejder længe med mine bryster.”

Efterhånden bliver regnen så slem, at kirkegården ved floden er ved at skylle væk. De to søskende må grave deres far op og transportere kisten hjem. Men da ejendommen er placeret på stengrund, er det svært at få begravet faren igen, så nu står han på lageret, hvor den unge pige sover.

Situationen forværres konstant. Store, fede rotter huserer. Sygdomme og udslæt florerer. Rygtet går, at folk er blevet dræbt for et stykke kød, og at de, som har prøvet at dyrke jorden, er blevet røvet.

En dag bliver elendigheden for meget. Ekspeditricen beslutter sig for at tage til Havnebyen for selv at købe varer til butikken. Hun får kørelejlighed med Hampus, der før har tilbudt at køre ud i det blå sammen. Denne gang er han bevæbnet; angiveligt mod de mange landevejsrøvere, som hærger i området…

Som i mesterstykket “Bomvogtersken” fra 2014 er titelpersonen en ung pige, der udnyttes groft af sine omgivelser, men som ikke er så nøjeregnende og derfor ikke bliver rigtigt ked af det. Er hun dum? Næppe. Snarere ubegribeligt uerfaren, troskyldig i anden potens. Den listige Aksel Selmer gør derved læseren medskyldig i de grumme ting, pigen udsættes for, thi vi forstår jo langt mere end hende.

Hvor og hvornår foregår handlingen? Tja, i en isoleret egn af Norge i en tid ikke ulig vores egen, efter noget, der minder om syndfloden. I en mytisk, postapokalyptisk verden, hvor vandmasserne har udvisket grænserne mellem smukt og grimt, godt og ondt. Er der lys forude? Ja da, for den unge pige mister aldrig modet. Hun er troskyldighedens triumf i en håbløshedens tidsalder.

Lån bogen på Bibliotek.dk