352
2023
978-87-94382-87-8
1. udgave, 1. oplag
Det var en anden tid, er nok snart en sætning mange af os har hørt før. Men der er noget om snakken. For der var andre måder at gøre tingene på, der var en anden tone og der var nogen ting man skulle hvis man for eksempel ville have en mulighed for at få en lejlighed. Så her kommer vi med tilbage i tide. Selvom det ikke er mange år siden, så er det alligevel med et indblik i et liv som mange i dag slet ikke kan forestille sig. For i dag ville ingen gå med til at en 15årig dreng skulle stå for sit eget liv, hvorimod man ikke tog det så tungt førhen. Og slet ikke når drengen kom fra et hjem hvor faderen havde et alkoholmisbrug og hvor det at tæve konen ikke var unormalt.
Vi kommer her med på en livsrejse i ordets forstand. Forfatteren fortæller om sin opvækst og udlængsel, men også om at han altid holder fast i en kontakt for sine søskendes skyld. Han beretter om det at være ung og usikker, men med en stædighed i rygsækken som får ham videre i livet selv som stor teenager. Vi er med da han første gang er ombord på et skib og vi følger hans rejse med at prøve at få en slags uddannelse ud af det. Hans erfaringer med kvinder i ind og udland, både dem man betaler for og dem man ellers er sammen med. Hans søsyge som aldrig rigtig slipper ham, men alligevel formår han at få noget positivt ud af sin udlængsel og sin nysgerrighed for verden. Han vil gerne lære nyt, han vil gerne være en der kan klare sig selv og stå op for andre – når de ellers fortjener hjælpen. Samtidig får man et indblik i at selvom han fandt sin egen vej i livet, så var det ikke alt der var lige nemt. Men mange af de mere alvorlige sider, kunne han lægge fra sig, når han var på søen og når han besøgte fjerne lande.
Samtidig får man som læser lov at lære noget om skibsfart og sejlads. Og personligt må jeg erkende der var mange udtryk jeg aldrig havde hørt, nogen måtte jeg endda slå op. Men det er fortalt med en inderlighed der gør at man bliver fanget og gerne vil vide mere. Så at man både lærer noget som læser, men også får et indblik i et liv og en livsstil der nok ikke er for alle, det fungerer rigtig godt. Så derfor var det virkelig en spændende roman at stifte bekendtskab med.
Anmeldereksemplar.