Dramaholdet af Nick Drnaso

Enkle tegninger, meget lille skrift, spøjst koncept. En tegneserie som man skal koncentrere sig en del om, for at komme igennem men også for at forstå. Den handler umiddelbart om en flok mennesker der mødes fordi de har tilmeldt sig et dramahold. Underviseren er en mand som sætter dem til forskellige øvelser og han går over tiden. Han glemmer sågar at sige til når tiden er gået hvilket er skyld i at nogen af dem vågner op midt om natten og ikke kan forstå hvad der er sket. De møder nogen gange hinanden tilfældigt udenfor i den virkelige verden, men der er så småt ved at ske en forandring med flere af dem, Og især den ene bliver pludselig nærmest syg, da hun ikke aner hvor hun er eller hvad hun foretager sig. De hjælpes ad, men alligevel er deres netværk ikke så stærkt. Det er meget mærkeligt det hele og det virker som om der er en dybere mening med alt det de udsættes for af underviseren.

Man bliver som læser taget med ind i en verden hvor det virker ret tilforladeligt indtil man opdager at det for dem i gruppen handler om en slags selvudvikling der nok tager lidt overhånd, for hvornår er det egen fri vilje og hvornår er det reelt hjernevask? Og som læser sidder man bagefter med en følelse af at det her ikke var så spændende eller så udviklende som det måske burde have været for de medvirkende karakterer. Det hele får et lidt dystert islæt og det virker ret foruroligende at en tegneserie kan give en den følelse. Men det gør samtidig at man bliver hængende, at man læser videre og er nysgerrig for hvad der vil ske og derfor bliver man til sidst måske lidt ambivalent da det er en forholdsvis åben slutning.

Et anderledes omend lidt tungt værk.

Anmeldereksemplar.

Lån tegneserien på biblioteket