0 kommentarer

Dommeren af Scott Turow

af d. 20. august 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

223

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7070-010-8

Originaltitel

Limitations

 

Et voldsomt overgreb på en ung sort kvinde flere år tilbage kommer i mediernes søgelys, da et videobånd med optagelser af ugerningen begynder at cirkulere.

Den næsten 60-årige appelretsdommer George Mason skal dømme i sagen, men hans egen fortid spøger i kulisserne, da retssagen bringer minder frem fra hans egen ungdom. Dette medfører en tvivl om hans egen dømmekraft i sagen samt tyngende samvittighedskvaler over for hans kræftsyge kone, for hvem han har skjult en dyster hemmelighed i årevis.

Spændingen tager til, da dommeren pludselig begynder at modtage trusler fra en ukendt person. Umiddelbart ikke noget han lader sig gå på af, men langsomt begynder alvoren i truslerne at gå op for ham, da de kommer tættere og tættere på.

På mange måder en underholdende og yderst spændende roman. Jeg var på forhånd spændt på genren retssalskrimi, da jeg synes tidligere erfaringer med denne type har vist sig at tendere lidt langtrukken og kedelig. Det var heldigvis ikke tilfældet med denne roman, tværtimod. Historien foregår som sådan heller ikke i en retssal, men handler i højere grad om dommeren som person. I høj grad anbefalelsesværdig bog og jeg vil ikke selv tøve med at kaste mig over andre af forfatterens udgivelser.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter