“Dobbeltspil” er andet bind i en serie om den unge, homoseksuelle belgier Adriaans omtumlede tilværelse i New York i starten af 1900-tallet. Den belgiske forfatter Aline Sax skal have ros for denne originale vinkel på en ungdomsbog.
Adriaan har efterhånden boet et par år i den pulverisende, amerikanske storby og er ved at føle sig som en indfødt newyorker. Han bor sammen med sin elsker, Jack, og ret hurtigt får de selskab af billedskønne Frenchy og den tidligere prostituerede JoAnne.
De åbner baren The Fancy Cat, som skal være et frirum for byens mange homoseksuelle med billig sprut og flotte shows. Tørstige, trængende mænd og lette penge vælter ind, men så går det galt: Startkapitalen har de lånt af fæle gangstere, og snart flyder der blod.
Det bliver et kapløb med tiden at få skrabet kontanter nok sammen. Løsningen bliver et uhelligt mix af indbrud, pengeafpresning, voldelige røverier…
Det ku’ være så godt – men desværre er Sax en rystende umoden forfatter. Bogen flyder over af ufrivilligt komiske engelske udtryk: Hele vejen gennem bogen kaldes de unge bøsser fairies, de savner deres roots, går uptown i byen og spiser maple syrup, mens de triumferende udbryder “And victory is ours.” Undervejs citeres masser af engelskprogede digte, som den danske oversætter burde have hjulpet læserne med.
Bogen skæmmes af en række ord, som de fleste teenagere næppe vil forstå: Assertiv, flamboyant, insinuere, hikste, ode. Værst er dog de blege beskrivelser af personer og steder. Hvordan ser Adriaan ud? Og Frenchy, ud over at han er smuk? Er The Fancy Cat et skummelt eller flot sted? Hvad sker der, når man ryger en opiumcigaret? Det gør Adriaan flere gange, men man får aldrig at vide, hvordan det påvirker ham.
Sax har et godt øje for ung kærlighed og jalousi og formår at skabe sensuelle scener uden at blive alt for detaljeret. Men bortset fra dét er “Dobbeltspil” ærligt talt ikke nogen særlig god bog.