Det gyldne kompas – 1 af Stéphane Melchior og Clément Oubrerie

Philip Pullmans roman Det gyldne kompas er genfortalt og opbrudt i tre tegneserier. Det gyldne kompas er første del af en trilogi og de efterfølgende tegnede bind er også i trykken hos Cobolt – de tre midterste er udgivet, der mangler kun den sidste roman, før alle ni er ude på dansk. Og hvad er det så for en eventyroplevelse der bydes på?

I åbningsscenen ankommer en stor zeppeliner til et universitet i en unavngiven europæisk by. Rektor tager først imod en dyster gæst, mens hovedpersonen, pigen Lyra, sidder i et skab og taler med sin kælesommerfugl, mens hun udspionerer Rektor, der forsøger at tage livet af den dystre gæst med forgiftet vin. Rektor taler samtidig med sin kælekrage og gæsten med sin sibiriske tiger. Selvom jeg havde set den slatne amerikanske filmatisering, var jeg ret forvirret over de her ‘dyr’. Det er ikke dyr, men vel nærmere en fysisk manifestation af samvittigheden. Først henne i bind to kommer der en decideret forklaring, omend den er ret filosofisk.

Miljøerne er godt tegnede, og historien drives roligt frem, hvor farver og tegnestil underbygger det eventyrlige element. Men som det skal vise sig i det stærkere andet bind, er actionsekvenserne reelt en kærkommen forløsning i en lidt underspillet og filosofisk indforstået fortælling. Netop det filosofiske må være en kernesten i romanen, men her er det for uhåndgribeligt og man reduceres til en undrende betragter. Tænk på Pirates of the Caribbean-filmene, hvor helheden forsvandt i et hav af løst spundne handlingstråde.

Der er mange personer, og mange af dem ret fede, men det er som sagt svært at få rammet selve handlingen ind, for hvad dælen er det lige der foregår? Det kan selvfølgelig være at man som minimum bør have læst romanen først, og derfor har jeg allieret mig med en inkarneret ‘kompas’-fan. Fra hende er meldingen at tegneserien roder for meget rundt i kronologien, hvorved den giver indtryk af ikke at følge oplægget men snarere føles som en parallelfortælling.

Historien er at børn forsvinder fra Europa, kidnappet af ‘Snappere’, hvad det så end er. Lyras ven Roger forsvinder, og hun mener at snappere har været på spil. Samtidig er der et rige af isbjørne oppe nordpå, hvor Snapperne muligvis enten bor eller er i konflikt med isbjørnene, og hvor Lyra vil hen for at finde Roger. Jo, der er også en rig dame, som er MEGET interesseret i Lyra, og faktisk vil tage sig af hendes uddannelse. Damens samvittighed manifesterer sig som en lille grim abe, og så aner man godt at der er aber – undskyld, ugler i mosen.

Lyra aner ikke hvor hun kommer fra og der er selvfølgelig noget med hendes forsvundne forældre, der peger direkte over i Star Wars med konflikten mellem Luke Skywalker og Darth Vader. Man fristes til at udbryde “I am your father, Luke”, men lige præcis den del er egentlig kompleks og spændende og altså fri for kliché.

Summa summarum: dette første bind fejler med at introducere læseren til sit univers, dertil starter den alt for indforstået, og der er for mange begreber der ikke forklares.

Anmeldereksemplar.

Lån tegneserien på biblioteket