Desertør af Halfdan Pisket
104
2014
978-87-92320-81-0
Politikens Kim Skotte har givet “Desertør” 5 hjerter og bunkevis af rosende ord med på vejen. Så denne moderne graphic novel må have nogle kvaliteter, som denne anmelder har lidt svært ved at finde.
Min kritik skal læses med det forbehold, at jeg egentlig ikke har forstand på genren. Min tilgang er barndommens begejstring for Tintin med de farverige, veltegnede og godt fortalte historier, som emmede af spænding, humor og fortælleglæde. Ingen af disse elementer synes at være til stede i dette hæfte.
“Desertør” er Halfdan Piskets fars historie. Den foregår i skyggen af det armenske folkemord, hvor tyrkiske soldater – her formummet bag uhyggelige masker og kaldet De Ansigtsløse – er the bad guys. Hovedpersonens gode ven bliver skudt, hans bror bliver skudt, familien går i opløsning, og efter en kortvarig tjans som soldat blandt De Ansigtsløse ender hovedpersonen selv i spjældet, hvorfra historien fortælles i tilbageblik.
Problemet er, at Halfdan Pisket efter mine begreber ikke har skabt en særligt spændende eller sammenhængende historie; handlingen flakser hid og did og er svær at følge med i, med mindre man virkelig holder tungen lige i munden.
Piskets dystre sort/hvide tegninger er heller ikke fantastiske – personernes ansigter ændrer sig hele tiden, så det er umuligt at gennemskue fra tegning til tegning, at det er den samme person, vi følger. Enten er det en gimmick, jeg ikke forstår, eller også tegner Pisket ikke vanvittigt godt.
Stemninger skabes f.eks. ved på billede 1 at vise et ansigt fuldt belyst, på billede 2 ansigt i halvskygge, på billede 3 ansigt i en anden vinkel. Det virker som maner og som fyld.
Ej heller regibemærkningerne eller replikkerne er særligt gode eller medrivende. Faktisk kedede jeg mig gennem de 104 sider – men som sagt: Det skyldes måske manglende indsigt i genren?!
