Dengang Amalie fik sindssygt mange papforældre af Kim Fupz Aakeson og Signe Kjær

Mange børn vokser op som med forældre der bliver eller er skilt. Og derfor kan mange nok sætte sig ind i hvor forvirrende en følelse det kan være at være barn i sådan en familie og skulle navigere rundt mellem nye kærester, papforældre med mere. Denne bog omhandler netop dette, og her glemmer forældrene at inddrage barnet. Så Amalie forstår ikke rigtig noget af det hele, for hvorfor er der pludselig flere papforældre? Og kan hendes forældre ikke bare vælge en enkelt hver?

Det er faktisk også for læseren lidt forvirrende at der er mange nye papforældre ind over, uden man får en forklaring på hvorfor der er dette. For man får ikke af vide om det alle er potentielle partnere til Amalies forældre, eller om det blot er nogen der lige er på visit. Og man får heller ikke forklaret at Amalies mor viser sig at være lesbisk, hvilket også ville gøre at man nemmere kunne forstå handlingen. Men det ender da op med at forældrene hver især får en partner og at de flytter fra hinanden. Men det er ikke sat op på en måde som er synderligt logisk. Om det er med vilje skal jeg ikke kunne svare på, men personligt ville jeg ikke læse bogen højt eller sammen med et barn, for det kan kun blive mere forvirrende end at forklare enkelt og nemt at man skal skilles, eller at man har fundet en ny kæreste som nu bliver papfar eller papmor. Så som læser er jeg faktisk lidt overrasket over at man vælger denne konstellation. men måske er der andre som bedre kan forstå den end jeg formåede.

Bogen er flot illustreret og man kan sagtens leve sig ind i “universet” – især fordi det hele også beskrives ret genkendeligt i forhold til hvordan vores almindelige liv og hverdag ser ud. Så stor ros for den del.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk