169
2018
978-87-93653-33-7
1. udgave, 1. oplag
Brian har her leveret et værk med “udvalgte digte 2008-2018” – om det betyder de før er udgivet i anden sammenhæng, ved jeg ikke (men tror det). Men i hvert fald får man her en digtsamling, som er delt op i flere kategorier. Her er digte som er lange, digte som er korte, digte som er kritiske og digte som virker ufuldendte hvilket gør, at man får lidt ekstra at tænke over. Her er digte for enhver. Problemet kan være at forstå dem. For nogen af dem er ikke helt almindelige, og sproget kan godt føles lidt overvældende, især hvis man ikke er rutineret i at læse digte.
Der er fire afsnit i bogen hvoraf de forskellige indeholder en bestemt type digte. Nogen har overskrift, nogen har ingen overskrift og nogen er blandede. Fælles for alle digtene er, at der ligger en grad af noget samfundskritisk bag. Det er selvfølgelig alt afhængig af, hvordan man tolker digtene, men man er næsten ikke i tvivl om lige præcis dette, da meget af det er digte, som hurtigt kan føres over til hvordan man blandt andet kan opfatte verden og det samfund, vi lever i.
Jeg måtte gå til og fra bogen, for jeg havde intet forstået hvis jeg havde læst den ud i en køre. Og jeg kan blive ved at vende tilbage til enkelte digte for at se, om jeg nu også har fået det hele med. Det er ret imponerende. Alligevel kommer jeg ikke helt op og ringe, for her er ikke rigtig noget der fanger mig så meget, at det efterlader et større indtryk. Der er ikke rigtig noget som bliver hængende og som jeg kan huske bagefter. Og det er rigtig ærgerligt, for her er helt sikkert nogen emner, som kunne være interessante at diskutere med andre, hvis der blot var en tande mere kød på. Men det er jo en smagssag og andre der læser digtsamlingen vil måske mene, jeg er helt forkert på den!
Det er en fin lille bog, som fanger ens blik. Et roligt udtryk men hvor man får en forhåbning om, at her er noget på bedding!