272
2013
978-87-02-14722-3
Allan er blevet voksen og han mindes nu sin barndom som kaninavler i Sønderjylland.
Vi hører om hans hjælpere, fodermester 1 og 2, Frode og Mette. De får slik som tak for hjælpen og Frode får nogle gange lov at skyde sammen med Allan.
Vi hører om Allans mislykkede forsøg på at lave hø, han tager det indenfor, inden det er tørret og da kaninerne får det som foder, bliver de syge. Heldigvis er hele byen den ene aften klar til at hjælpe.
Allan beskriver sin barndom hvor hans søster er i pleje, fordi hun har ligget hos deres far og det er ikke velset, hun kommer dog hjem på korte besøg. Vi hører også om Allans storebror men han har travlt med sit eget liv.
Så hører vi om Allans ide om, at hans far ikke kan være hans rigtige far, for han ligner ham jo ikke?
Og vi møder en negerdame der hænger sig selv i en skorsten. Så der er drama i
den lille by Gram.
Erling Jepsen har skrevet endnu en god bog om livet i Sønderjylland, men denne gang set fra en voksens synspunkt.
Den er velskrevet, humoristisk og tør. Men også hjertevarm, spændende og vedkommende. Og måden han formår at ramme nogen hverdagssituationer på er formidabel. Man føler virkelig man er til stede i Sønderjylland, sammen med Allan.
Alt i alt en bog der er værd at læse!