Den slags skal gøres i dagslys af Maja Elverkilde

Der er en masse personer i denne bog. Afsnit er delt op i de forskellige personers navne. Nogen personer kender lidt til hinanden, andre gør vist ikke.

Fælles for dem alle er, at det handler om deres kærlighedsliv og/eller mangel på samme. Og en masse utroskab. Derudover ved jeg ikke rigtig hvad pointen helt er. For umiddelbart handler bogen ikke om det store. Man skal måske læse den og få nogen tanker om, om man selv er godt tilfreds med sit liv og det forhold man eventuelt måtte være i, eller også er det forfatterens måde at fortælle om hendes frustrationer i forhold til parforhold? Jeg aner det virkelig ikke.

Det er ikke en særlig lang bog, men hold nu op den tog mig lang tid at læse. For jeg kedede mig bravt fra start til slut, fordi der netop ikke er ret meget handling. Der er ikke nogen af karaktererne som man kommer så tæt på, at man kan føle sig tilpas nysgerrig eller virkelig heppe på at personen finder lykken. Jeg endte som læser med at blive ligeglad og irriteret over at bogen var lang og tung i stedet.

Læser man bagpå bogen står der, at den handler om hvor langt man vil gå for at undgå ensomheden. Tja… jeg ved ikke helt hvad jeg skal bruge det til, for det virker ikke som om de forskellige personer i bogen er ensomme, nærmere som om de er bange for at blive det. Men der er for lidt dybde til at jeg som læser kan føle et tilhørsforhold på nogen som helst måde. Og hvis man ved hvad det sige at være ensom, så tvivler jeg stærkt på at man får noget ud af denne bog.

Jeg vil personligt håbe at andre kan få mere ud af den end jeg kunne. Og samtidig vil jeg håbe at forfatteren faktisk har en glæde ved bogen, som jeg så bare ikke formår at forstå!

Lån bogen på bibliotek.dk