Den kongelige egyptiske automobilklub af Alaa Al Aswany

Hvis navnet Alaa Al-Aswany ikke siger dig så meget, så gør “Yacoubians Hus” måske. En skøn bog om helt almindelige (og enkelte ualmindelige) egypteres liv og levned, fyldt med fortælleglæde og festlig folklore.

Fortælleglæden og folkloren går igen i “Den Kongelige Egyptiske Automobilklub”, som alverdens læsere og anmeldere forudsigeligt nok allerede har taget til deres hjerter. Al-Aswany har tydeligvis lagt sig i selen for at skabe mindst lige så festlige og bevægende rammer som i ‘huset’, og projektet lykkes et langt stykke hen ad vejen.

I de sidste år af den britiske besættelse i 1940’erne er Egypten et klassedelt samfund, hvor kong Farouk og udlændingene sidder på al magt og rigdom, mens den menige egypter må bukke og skrabe og suge på lappen. Kongen vælter sig i overflod, æder sig flommefed, spiller formuer op og horer som en løbsk buk. Meget af dette uanstændige vellevned foregår i Automobilklubben, som den stivnakkede englænder Wright styrer med fabelagtig arrogance – og hvis personale, den modbydelige nubier Koo, kongens højre hånd, terroriserer og udplyndrer, så det er en skændsel.

En af tjenerne prøver at hævde sin ret, men får så mange bank, at han dør af det. Handlingen kredser nu om den afdødes familie – den undselige, men fromme og hjertevarme mor og de fire meget forskellige søskende: Egoistiske Said, der har et veludviklet talent for at rage til sig. Evigt hjælpsomme Kamil, der knokler som en besat og samtidig deltager i det livsfarlige undergrundsarbejde, som skal drive briterne ud af landet. Gumpetunge Mahmoud, hvis pragtfulde statur skaffer ham tjansen som godt betalt tyr for ældre, smækliderlige udenlandske damer. Og søsteren Saliha, klog, smuk og vægelsindet – skal man nu vælge studierne eller det trygge ægteskab?

Al-Aswany inviterer os med indenfor i almindelige, muslimske middelklassefamilier, hos den europæiske overklasse og ved hoffet med al dets afskyvækkende pragt. Det er medrivende og morsomt, oplysende og underholdende, ramt lige på kornet.

Til gengæld er forfatteren ikke den store stilist. Hans cliffhangers i slutningen af hvert kapitel er ufrivilligt komiske, som et melodrama fra stumfilmtiden. Handlingen slingrer afsted, fordi vi både skal nå omkring de mange personers tanker og svinkeærinder – og en dybfølt (uhyre relevant) kritik af såvel kongehus og besættelsesstyrker som den jævne egypters (muslims) tåbelige følgagtighed. Bogens start i Tyskland, hvor Karl Benz opfinder automobilet, bliver underligt uforløst, og slutningen må kandidere som en af de mest abrupte i litteraturhistorien.

Men læs bogen alligevel. Den er mestendels herlig, farverig ramasjang fra en verden af i går – som ikke er så langt fra den muslimske virkelighed, vi hører om i dag. Og det er vist også Al-Aswanys pointe.

Lån bogen biblioteket