0 kommentarer

Den endeløse sommer af Claus Beck-Nielsen

af d. 13. oktober 2014
Info
 
Sideantal

184

Udgivet

2014

ISBN

978-87-02-15801-4

 
Hvordan kan en endeløs sommer ende og hvad sker der med de mennesker, som var en del af den?

Claus Beck-Nielsen skriver her under navnet Madame Nielsen og det er en ganske interessant roman, som han står bag her. Og interessant er det helt rigtige ord her. I denne historie fortæller han om en gruppe af mennesker, som på en eller anden måde ender med at bo sammen på en herregård på Fyn. Vi møder først den spinkle dreng, som “måske er en pige, men som endnu ikke ved det”, dernæst pigen, der bor på denne herregård sammen med hendes familie – denne inkluderer hendes mor, to brødre og stedfar, da historien starter.

Ting sker og en dag kan man finde både Lars, som oftest bliver nævnt som den velskabte samt to unge portugisere (disse har fundet vej vha. en af pigernes klassekammerater, som ikke kan have dem boende alligevel) og de er alle en del af denne endeløse sommer. Moren bliver gift med den ene portugiser og rejser afsted en tid medens pigen og den velskabte dreng tager en tid til USA – men en dag ender sommeren og en begravelse finder sted.

Madame Nielsen har her skabt en drømmende roman, hvor selv sproget er en lang sætning. Eller, sådan føles det, når der er under 5 punktummer per side. Det er bestemt ikke en letlæst roman, og dette er netop fordi man som læser nærmest skal holde tungen lige i munden, når man skal finde hoved og hale i en sætning. Dog er hans beskrivelser kort sagt ubeskrivelige – måden han beskriver de enkelte karakterer på er virkelig noget jeg sjældent er stødt på og selve det at karaktererne benævnes ud fra deres rolle i historien (kun få navne fortæller han os) er et interessant element.

Alt i alt er det en lidt forvirrende roman at læse, men det er alligevel en ganske anbefalelsesværdig roman, da den netop er spektakulær i dens sproglige udformning.

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Bedømmelse
Karakter