De fem på skatteøen af Enid Blyton

Man kan blive noget så skuffet, når man genlæser en bog, man som lille syntes var god. Sådan var det desværre med denne. Alt det fantastiske og magiske ved den var ligesom ikke mere helt så fantastisk. Jo, det er da stadig en god bog, men det er begrænset hvor mange måltider man behøves at høre om på 127 sider! Og når man tænker over det, kan man næsten blive helt irriteret på de rollemønstre, der ses i bogen – Man kan kun være glad for at den oprindeligt set er fra 1942, for ellers ville drenge- og pigerollerne have været lidt for meget; søde, piger der let skræmmes, og modige drenge.

Men hyggelig er bogen nu alligevel, med en tilpas mængde spænding til at holde læseren hen, uden at skræmme de unge læsere alt for meget. Den er stadig god til de yngre, men er man blevet ældre skal man nok ikke begynde på at læse eller genlæse den – Det holder den ikke til.

Bogen handler som titlen nok siger om de fem – Anne, Dick og Julian, der er søskende, deres kusine Georgina, der kun vil kaldes George, og hunden Tim. I denne bog introduceres man for flokken; deres første møde og blomstrende venskab beskrives. Det er sommer, og ferien skal nydes, men helt nemt går det ikke. Problemerne hober sig op, og kun samlet kan de fem løse dem, så sommeren kan ende godt.

Lån bogen på Bibliotek.dk