241
2014
978-87-7973-536-1
Dom dzienny, dom nochny
Aparte bog fra Olga Tokarczuk, der er en kendt og populær forfatter i Polen.
Den spinkle rammefortælling er, at vores navnløse fortæller sammen med sin mand, R., er på besøg i deres sommerhus på grænsen mellem Polen og Tjekkiet. Huset blev i sin tid bygget af Franz Frost, som undervejs i processen fik onde drømme – måske fordi en ny planet var begyndt at påvirke menneskenes tanker. Han skar sig en hat af træ, som skulle beskytte ham mod strålerne; desværre kunne den ikke beskytte ham, da han blev tvangsindkaldt af Wehrmacht.
Fortælleren opholder sig meget sammen med naboen, den ældre, fåmælte parykmager, Marta, som er svær at blive klog på, fordi hun sjældent svarer på spørgsmål eller fortæller noget af egen fri vilje. Historien foregår vist nok i 1969, altså før Murens fald, så det er et fattigt og forpjusket Polen, vi møder.
Imellem afsnittene med fortælleren, R. og Marta er indskudt en mængde afsnit med forskelligt indhold. Især spiller drømme en stor rolle – konkrete drømme, tolkninger af drømme og fortællerens holdning til drømme som den lille død.
Vi får også helgeninden Kummernisses livshistorie og martyrium. For at undgå besudling af de liderlige mænd, som holder hende fanget, giver gud hende til sidst Jesus’ skæggede ansigt, hvorefter hendes ugudelige far stikker hende ihjel og korsfæster hende. Et par hundrede år efter nedskrives hendes historie af munken Paschalis, hvis højeste ønske er at få runde bryster og et hul (eller er det en revne?) lige som kvinder.
En anden spøjs fortælling er den om kvinden, der drømmer, at en mand ved navn Amos hvisker hende hede elskovsord i øret. Så virkeligt er det, at hun i telefonbogen prøver at finde en Amos et sted, men hun formår kun at opstøve en mand ved navn A. Mos. Ham opsøger hun, hengiver sig til ham, kører hjem igen og fortsætter sit triste liv – velvidende at A. Mos ikke var Amos.
En opskrift på kroketter af fløjsfod (en lækker svampeart) bliver det skam også til. Samt en delikat stuvning med den dødelige vårfluesvamp. Og naturligvis netstokket indigorør i flødesauce; her gælder det blot om ikke at forveksle med netbladhat, for så er det farvel.
Sammenhængen i alt dette er, at det hele foregår i egnen omkring Wroclaw og Nowa Ruda. Men det er en lidt søgt lim. Til gengæld er det meste vældigt underholdende, tankevækkende, drøjt, eksotisk og uhyre velskrevet (og vel oversat af Hanne Lone Tønnesen), så nysgerrige læsere med appetit på moderne polsk litteratur kan trygt hoppe ud i “Dagens hus, nattens hus”.