Clinch af Martin Holmén

“Clinch” er en atmosfæremættet krimi fra 30’ernes Stockholm. Sceneriet er dystert, personerne hårdkogte, illusionsløsheden hersker. Denne særlige genre kaldes noir, og Martin Holmén er en ferm håndværker inden for faget.

Handlingen er lige ud ad skærgården: Den hårdtslående eksbokser, inkassobisse og privatdetektiv Harry Kvist, kaldet Kvisten, har udsigt til nogle lettjente skejser ved at trykke en fimset fyr ved navn Zetterkvist lidt på maven, så han hoster op med en sum penge, han skylder Harrys kunde.

Som sagt, så gjort. Vores helt ommøblerer lidt i Zetterbergs fjæs, og aftalen bliver, at Harry kan hente pengene næste dag. Men næste dag er Zetterberg myrdet, og Harry hænges op på mordet.

Harry ved, at den hjulbenede luder Sonja kan sige god for ham. Sonja er imidlertid forsvundet fra jordens overflade, og Harry må nu banke eller bestikke halvdelen af Stockholms underverden for at komme på sporet af tøsen, så han kan bevise sin uskyld over for de barske strissere.

Undervejs bliver der røget Meteor-cigarer i endeløse baner (15 om dagen!), drukket litervis af O.P. Andersson-snaps og anden fuselsprit i et tørlagt Sverige, hostet og harket samt udvekslet kærtegn og uppercuts med løs hånd. Klimaet er koldt, klamt, surt, arbejderklassen sulter og suger på lappen, herreløse hunde sparkes rundt i manegen; vi er langt fra nutidens renskurede Folkhem.

Holmén har indlysende talent, rammer den let arkaiske tone flot. Men i sin iver for at bringe os tilbage til 30’erne dænger han hver eneste sætning til med myriader af tidstypiske detaljer, der fuldstændigt tager tempoet ud af handlingen.

Plottet er for simpelt og for ulogisk. Hvorfor bruger Harry det meste af 300 sider på at finde Sonja, når strisserne allerede tidligt frikender ham for mordet? Hvorfor ikke bruge krudtet på at hitte nogle flere ubetalte cykler og tjene de altid sikre stakater på dét? Den overordnede idé mangler fuldkommen flyvehøjde.

Holmén skriver godt, men er slet, slet ikke på højde med genrens mester, Philip Kerr, manden bag den herostratisk berømte Berlin Noir-serie. “Clinch” er dog ingen ringe præstation, og mindre end verdensklasse kan sagtens gøre det.

Forlaget snyder på vægten. Bagsideteksten nævner, at “Kvisten konfronteres med glædespiger, morfinister og lejemordere”, hvilket for så vidt er rigtigt nok; den sagesløse læser vil tro, at hovedpersonen er en sej heteroseksuel fyr, der nedlægger både letlevende damer og fæle skurke.

Intet sted får man det mindste lille hint om, at Harry faktisk er biseksuel og får sig nogle ømme knald med villige fyre. Turbine tænker nok, at sex af den art vil skræmme det brede publikum væk. Måske har de ret, men det er stadig lumpent at give det modsatte indtryk.

Lån bogen på Bibliotek.dk