0 kommentarer

Bortført af Catherine Laylle

af d. 30. januar 2015
Info
 
Sideantal

318

Udgivet

2003

ISBN

87-15-10853-8

Originaltitel

Two Children Behind a Wall

 

Vi går ud fra at i Europa der kan vi samarbejde landene imellem. Vi går ud fra at alle sætter børns tarv først på skemaet og især når en skilsmisse ender grimt. Vi stoler på at børn og vi selv er beskyttet af lovgivning, den udøvende magt og at vi kan få hjælp så børn og familier ikke ender med at blive ødelagt.

Men denne bog fortæller en helt anden historie. Den fortæller historien om en fransk/engelsk mor og hendes tyske eksmand. Og den fortæller om at da hun sender sine børn på ferie hos deres far så bliver de ikke sendt tilbage til hende som planlagt.

Vi møder på afstand de to børn, drenge. Den ene sart og skrøbelig, den anden viljefast og udforskende. To brødre, der trods deres forskelligheder elsker hinanden, deres venner, deres mor og deres liv i England.
Men deres far indoktrinerer ungerne mens han tilbageholder dem i Tyskland.

Han kuer dem, han gør dem bange og han fjerner drengenes naturlige livsglæde. Og selv om det er bestemt via retsmøder m.m., at børnene skal tilbage til deres mor, nægter han. I Tyskland kan man nemlig være ligeglad med hvad loven siger for kan man trække tiden længe nok og påråbe at det er børnenes eget ønske at “være tyske og forblive tyske” så kan de til sidst blive i Tyskland.

Han udnytter hver en chance for at manipulere med systemet, med loven og ikke mindst med børnene. Han forstår ikke at han ødelægger børnenes liv. Han er i sin tid blevet så sur over at børnenes mor gik fra ham, at det er alt hvad hans kamp handler om.

Hans familie og omgangskreds er fyldt med advokater, dommere m.m., og drengenes mor har ikke midler eller mulighed for at kæmpe imod.

Selv med lovgivningen på sin side støder hun panden mod en mur. Frankrig og Englands regeringer forsøger at hjælpe, men Tyskland mener ikke der bliver handlet forkert.

Det er en opslidende fortælling, der viser hvordan den ene grusomhed efter den anden er helt ok, når bare man fra Tysklands side kan trække tiden ud. Det er desværre ikke den eneste sag af denne art og denne mor mister fuldstændig sine børn.

Bogen her er skrevet for at gøre opmærksom på hvordan tingene virkelig er og er samtidig moderens måde at vise sine børn på at hun aldrig har opgivet at få dem tilbage.

Selv med hjælp fra advokater, venner der samler penge ind m.m., er der intet at stille op. Haag konventionen og det samarbejde der burde være landene imellem fungere ikke ordentligt, for Tyskland indretter det efter sine egne gamle love, og har derfor en del smuthuller at benytte i forhold til andre lande.

Man sidder med en utrolig dårlig smag i munden efter at have læst denne bog. Og man håber virkelig at mor og barn bliver genforenet. Men det sker ikke.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter