Balladen om Marie Krøyer : en biografi af Anastassia Arnold

En vældig urolig historie om Marie Krøyer, der valgte at følge to stærkt kunstnerisk begavede mænd på bekostning af sin egen kunstneriske skaberkraft.
“Helt fra barnsben af var mit højeste ønske at blive maler”, fortæller Marie. Kvinder kan i 1880erne ikke komme ind på de officielle malerskoler. Men Marie modtager privatundervisning i København og Paris, hvor hun bl.a. beundrer Monets billeder og studerer sammen med Anna Ancher hos maleren “de Chavannes”.
I Paris møder Marie den succesfyldte maler, P.S. Krøyer, der er 16 år ældre end hende. Hvad Marie ikke ved er, at Søren Krøyer gennem flere år har været på et utal af hårde kure mod syfilis, hvilket kan være medvirkende til den kommende sindssyge. Et nært vennepar ser med bekymring på Marie og Sørens forlovelse.
“For Harald og Agnes (Slott-Møller) var det, dersom det var sandt, “det reneste kunstneriske selvmord”. De tror ikke på, at Marie kan udvikle sit maleri selvstændigt sammen med Krøyer.

Spændt ud mellem tidens kvinderolle, eget svigtende selvværd og ægtemandens tiltagende sindssyge, parkeres rigtigt nok Maries egne malerdrømme. Det bliver et omflakkende liv i mange boliger i København, i Italien og i Skagen. Maries helbred skranter efter at have brugt mange kræfter på at holde sammen på en syg mand, barn og en svingende økonomi, som Krøyer i sine maniske perioder sætter over styr, og hun tager på lange rekreationsophold, bl.a. i Italien.

Det er en meget detaljeret historie om alle de steder ægteparret Krøyer – og senere ægteparret Alfvén – har boet og opholdt sig. Om alle deres venner, hvoraf mange var store kulturpersonligheder, som bl.a. Georg Brandes, hvis forelæsninger Marie allerede som ung pige fulgte.
Også det skønne Skagen skildres både i hverdagen og til festlige sammenkomster. Dog med lidt mere realisme end det evigt pastelfarvede idylliske skær, som Krøyer overleverer os.

Marie vælger i første omgang at blive og støtte Søren under og efter hans første indlæggelser på Middelfart Sindssyge Hospital. Men hans maniske perioder, fulgt af tung depressivitet, bliver værre og værre. I de maniske perioder arbejder han konstant på store malerier og bestilte portrætter for at afvikle den gæld han også oparbejder, når han er i godt humør og strør om sig med familiens penge.

I 1902 falder Marie for den svenske komponist Hugo Alfvén og oplever den store forelskelse, Det kan se ud som en vej ud af skærsilden med Søren. Men hurtigt viser det sig, at også denne store kunstner har huller i personligheden. Endnu en casanova, som ikke er hverken særlig trofast eller følsom over for sin kvinde – og som igen ikke har styr på økonomien.
Man synes snart, at Maries genvordigheder må have en ende. Men de bliver ved!
Biografien er et kæmpe arbejde med at sammenholde brevkorrespondancer, især mellem Marie og hendes mænd. Det er sat meget følsomt sammen i de poetiske kapitel-titler. Stadig kan man sidde tilbage med spørgsmålet: “Hvem var Marie? Hvorfor tog hun nu de valg?

Lån bogen på biblioteket