408
2009
978-87-638-1045-6
The private patient
Selvom PD James er godt oppe årene er hun en mester til at få en kriminalroman til at hænge sammen med gode menneske skildringer, fortrinlige miljøer med et netværk af intriger og forviklinger.
Denne bog begynder 3 uger og 2 dage før Rhoda Gradwyn bliver myrdet. Rhoda er journalist og laver tilbundsgående journalistik. Det er hun blevet tilpas rig på, så hun kan tillade sig at blive privat patient og få fjernet det grimme ar i ansigtet, som hendes fordrukne far skamferede hende med som barn. Andre mener at hun er farlig og ligeglad med hvordan folk bliver såret, at hun ikke tænker på konsekvenserne, at hun kommer til klinikken for at bagtale den.
Hendes sengekammerat er den 20 år yngre Robin, han mener han elsker hende men hun holder ham på afstand. Han mangler altid penge til uheldige projekter. Han har anbefalet den plastisk kirurg, som hans fætter arbejder sammen med på en privat klinik på et gods i Dorset.
Godset blev set af kirurgen som dreng og han bestemte at han ville købe det og som sagt så gjort! Det var en af Rhodas artikler om et finanskrak, der fortalte at den gamle familie på godset var gået konkurs. Denne gamle families sidste efterkommer er Helene, hun kom efter nogle år tilbage som husbestyrerinde på godset, hun passer både patienterne, kirurgen men også godset.
Robins fætter Marcus bor i et privat hus på godset, hvor han har installeret sin sygelige far som blev passet af hans søster Candace. Denne far er en led karl, som altid har nedgjort sin akademiker datter, men hun må sige op for at passe faren. Han døde 35 dage efter at bedstefaren døde; i testamentet er bestemt at for at arve skal faren overleve i mindst 28 dage. Bedstefaren var meget utilfreds med hans datters mand (Robins forældre) at de blev gjort arveløse. Robin håber at kunne bevise at hans onkel døde før der var gået 28 dage, så han kan få del i arven.
Desuden er der en ung pige Sharon som går til hånde med alt muligt; som barn dræbte hun sin yngre søster fordi “hun var for smuk”.
Kirurgen er en af de bedste kirurger i landet. Han og sygeplejersken på godset, Flavia har været elskere i 8-9 år, hun vil giftes med ham, men hun er ikke fin nok til at være godsets frue.
Dette er blot nogle af bogens intriger. Jeg vil ikke fortælle noget om hvem, hvorfor eller hvordan, den fornøjelse skal du have for dig selv!