Alibi af Joseph Kanon

I 1946 ankommer den unge amerikanske soldat Adam Miller til Venedig, hvor hans mor har indledt et forhold til lægen Gianni Maglione, der tilhører en gammel venetiansk slægt. Ved en sammenkomst for det jet-set af rige lokale og deres britiske og amerikanske bekendte møder han snart den smukke jødiske kvinde Claudia Grassini, som har været interneret i koncentrationslejren Fossoli. Deres forhold udvikler sig til en stormende forelskelse, men det viser sig hurtigt, at ikke engang Venedigs evige skønhed kan forhindre fortidens spøgelser i at dukke op igen…

Man kan ikke beskylde Joseph Kanon for at være længe om at skyde handlingen i gang, for allerede på bogens første sider anes konturerne af den problematik, som er bogens emne. Desværre mister historien en del intensitet efter det markante vendepunkt på side 150 og det er ganske enkelt for længe at vente 260 sider med at få rundet denne i øvrigt ganske ferme og stemningsmættede roman af.

Et rungende spørgsmål er det dog, om man kan engagere sig i en historie, som i grunden er en whodunnit med det tvist, at jeg-fortælleren er forbryderen. Min iboende retfærdighedssans fik mig i hvert fald til at ønske at få den skyldige stillet til regnskab, og det var et dilemma, at jeg som læser egentlig sad og håbede på afsløringen af den person, som jeg samtidig skulle holde med.

Faktisk er dette dilemma bogens største svaghed, for der er ingen tvivl om at Kanon i den grad kan sit kram med at skrive atmosfærefyldte spændingsbøger med udgangspunkt i tiden under eller lige efter 2. verdenskrig.

Hans personskildringer er glimrende, valget af locations altid i topklasse, researchen grundig og disse kvaliteter kan man så passende nyde, når beretningen kører lidt for meget i tomgang på de sidste sider.

Lån bogen på bibliotek.dk