Adrians vinger af Bo Dalum

Bogen handler om…. tja skal jeg være ærlig så ved jeg det ikke. Man hører nogen fortællinger, eller en fortælling(?) der kører i ring og så skal man måske prøve at udlede noget af dette.

Man møder nogen forskellige karakterer, figurer og væsner. Engle der er gode og onde. Statuer der er ensomme og Tud og Frø (Frø er en porcelænsdukke).

Man skal forestille sig, at det er historien om hvordan tiden blev skabt og om hvordan selv små drømme kan blive til store drømme. Man skal forestille sig kampen mellem det gode og det onde. Og man skal mere end have en god fantasi for ikke at køre død i bogen undervejs. Sproget med de mange gentagelser gør den enormt tung at læse, og når man så samtidig skal forholde sig til at det hele handler om livet og dets modsætninger og sammensætninger, så bliver man hægtet af.

Bogens “personer” skal nok agere menneskeheden på godt og ondt. Vores tanker, ideer, drømme og håb. Men også vores lidelser, vores savn og vores personligheder der er vidt forskellige.

Det er en bog der er meget svær at beskrive, da jeg tror mange læsere vil kunne få hver sin oplevelse ud af det skrevne, med mindre de efter de første 10 sider dropper den, fordi sproget er så kedeligt at læse sig igennem. Gentagelser på gentagelser for at understrege en pointe…

Har aldrig læst noget lignende og sidder tilbage med en følelse af, at jeg ikke helt ved hvad det er jeg har læst og hvad jeg skal bruge det til.

Lån bogen på Bibliotek.dk