62 dage af Cilla Naumann

Tom holder sommerferie. Ham og vennerne bruger tiden på at rode med knallerter og rive postkasser ned, eller det vil sige de snakker meget om at rive postkasser ned, men ingen af dem har vist egentlig prøvet.

Tom syntes livet er lidt tungt for han har stiftet bekendtskab med døden. Morfar og mormor er begge døde, og han har mærket at livet pludselig kan ende på den mest uretfærdige måde. Hvorfor skal døden være så tydelig? Det kan han ikke forstå.

En dag er der nogen som får den ide at sætte ild til et kors på jorden, lavet med benzin. Og nu står Tom, Ral og et par stykker mere til en anklage for mordbrand. Men der var nu ingen der døde, så at de måske kan anklages for mordbrand virker ret voldsomt. Tom bliver bange men også irriteret, mest på sine forældre som åbenbart ikke fatter noget af det hele.

Lassemis er en af dem som Tom helst ikke vil snakke for meget med, men alligevel ikke kan undgå. Alle kender ham og alle forsøger at være flinke mod ham. Lassemis fejler noget, Tom ikke helt ved hvad er. Og da det frygtelige sker, at Lassemis dør bliver Tom bange for om han er skyld i det. Tom lå ellers syg mens det skete, men han kan slet ikke finde hoved og hale i tingene og opsøger derfor politiet selv.

Det er en ungdomsbog, der er ret barsk. Den giver i den grad en noget at tænke over. Og den præsenterer de hårdere sider af livet.

Bogen er velskrevet og fangende. Det ville egentlig passe godt, hvis den også blev illustreret, men det er åbenbart fravalgt.

Den giver et godt billede af, at ligemeget hvor mange drengestreger man laver som ung, så kan man godt have en samvittighed. Så der er på trods af den barske handling også noget livsglæde at spore, og det gør klart bogen anbefalelsesværdig!