Sissel Bergfjord
Sissel Bergfjord er født i november 1972 i København, hvor hun bor i dag. Hun har læst på Forfatterskolen 2003-05 og på Forfatterskolen for Børnelitteratur ved DPU 2010-12. Tidligere har hun en BA i kunsthistorie fra Københavns universitet og hun har studeret maleri i Firenze og et år på Det Fynske Kunstakademi tilbage i årene 1991-93.
Sissel Bergfjord debuterede i 2006 med romanen Min morfars stemme
Læs mere på Forfatterweb.dk
Bibliografi
2006 Min morfars stemme
2012 Sortedam
2013 Ønsketænkning (digte)
2014 Blå vrede (børnebog)
2012 Fortællinger om kærlighed (antologi)
2018 Dybet
2019 I love Louise
2021 Midlertidig opvartning
Midlertidig opvartning af Sisse Bergfjord
Novellerne om forskellige skæbner i en kolonihaveforening på Københavns Vestegn er beskrevet med hverdagens klareste lup. Om det er cancerpatientens sure tis eller det laksefarvede slidte linoleumsgulv i Karls hus, som vidner om stille forfald, så er situationerne linet skarpt op. Samtidig er ikke al lune eller håb udeladt. De små glæder findes flere steder, […]
Ønsketænkning af Sissel Bergfjord
Jeg føler mig lidt som Osvald Helmuth …jeg er for gammel …min hjerne er støvet … eller også er det bare studenterhuen som er blevet for stor. For at sige det lige ud, jeg fatter ikke denne måde at skrive på. Da jeg læste forlagets intro til bogen blev jeg fanget ordlyden ” ønsketænkning er […]
Sortedam af Sissel Bergfjord
For fire måneder siden døde Sigrids mor, og man skulle mene, at det værste chok skulle have lagt sig – men det har det ikke. Moderens lejlighed er ikke tømt for møbler – fordi Sigrid ikke har haft overskud til at gøre det. Nu skal det til gengæld være, og i stedet for at være […]
Min morfars stemme af Sissel Bergfjord
Sissel Bergfjord debuterer med en dejlig, let underspillet roman. Hendes sansemættede prosa suger uden besvær læseren ind i fortællingen. Historien som sådan er ganske enkel, men temaet vil vække genklang hos mange. Kajsa har besluttet at tage tre uger alene i familiens hytte i Norge. Hendes afdøde morfar byggede den selv en gang for længe […]