NYESTE
Født:
1916, England

Roald Dahl

Født i Llandaff, Wales af norske forældre og død i Oxford.
Under 2.verdenskrig var han jægerpilot i Royal Air Force og her blev han såret under tjeneste i Libyen. Han startede med at skrive på opfordring af forfatteren C.S. Forester og denne opfordrede ham til at skrive om sine oplevelser som kamppilot. Det er dog hans børnebøger vi kender ham bedst for i dag og hans første udkom i 1943 og den hed “The Gremlins”. Dette var i samarbejde med Disney og senere hen blev den filmatiseret med stor succes.

I dag er det især historierne om Charlie han er kendt for; “Charlie and the Chocolate Factory” (dansk: Charlie og Chokoladefabrikken) var den første og denne blev udgivet i 1964 og fortsættelsen til denne var “Charlie and the Great Glass Elevator” (dansk: Charlie og den store glaselevator), som så dagens lys i 1972. Denne blev filmatiseret i 1971 og igen i 2005 og begge blev meget populære. Bogen “Matilda” fra 1988 (dansk: samme titel) fik også succes med det samme og blev filmatiseret i 1996.

Han skrev også til voksne og arbejdede også som filmmanuskriptforfatter, hvilket kan ses i James Bond-filmen “You only live twice” fra 1967. Han har desuden nedskrevet sine erindringer i “Boy” fra 1984 samt “Going Solo” i 1986. Hans barnebarn er forfatteren og den tidligere model Sophie Dahl, som både udgiver voksenbøger, kogebøger og ungdomsbøger.

Kilde: Denstoredanske.dk

Bibliografi

1961  Jimmy og den store fersken (børnebog)
1964  Charlie og chokoladefabrikken (fra 9 år)
1981  Hr. og Fru Fupp (børnebog)
1982  Den store venlige kæmpe
2006  Matilda (børnebog)
2013  Esio Trot (børnebog) *

*) Ikke udgivet på dansk

 

Hr. og Fru Fupp af Roald Dahl

af Ann-Kristined. 21. juli 2014
Hvor onde kan mennesker være og påvirker grimme tanker hvordan vi ser ud? Denne bog handler om Hr. og Fru Fupp, som bestemt ikke er rare mennesker. Hr. Fupp, som i øvrigt kaldes for et fæ (og han har været det siden han blev født), er et snavset menneske og Dahl bruger lang tid på […]

Jimmy og den store fersken af Roald Dahl

af Ann-Kristined. 17. juli 2014
Kan små grønne sten være magiske og kan en fersken blive større end et menneske og endda et almindeligt hus? Denne lille børnebog af Dahl handler om Jimmy Henry Trotter, som lever et ganske almindeligt (og kedeligt) liv efter han blev anbragt hos sine tanter efter hans forældres død. Han kommer hen til dem i […]

Matilda af Roald Dahl

af Ann-Kristined. 13. juni 2014
Hvad gør man hvis man har problemer og ingen vil tage én seriøst? Jo, hvis man er Matilda, så tryller man og får som regel en form for løsning. Denne skønne børnebog af Roald Dahl handler om en lille pige, som er noget så usædvanlig. Hendes familie er dog ikke videre usædvanlig – hendes far […]

Charlie og chokoladefabrikken af Roald Dahl

af Christina Andersen Reynd. 24. januar 2008
”Charlie og chokoladefabrikken” er fuld af fantasi og vanvittige indfald. Fortællingen om den meget fattige dreng, som vinder en rundtur på Willy Wonkas hemmelighedsfulde chokoladefabrik, er som taget ud af et sultende barns hedeste drømme. Det er en ret moralsk historie, hvor det går den fattige familie godt, mens de forslugne får den ene bizarre […]