Født i Farsø i Himmerland, Danmark og død i København.

Som barn gik han to år på Farsø skole og han modtog senere hen privatundervisning derhjemme før han i 1890 kom ind på Viborg Katedralskole, som han blev student fra i 1893. Samme år flyttede han til København, hvor han ville studere medicin. Han var dog allerede tidligt interesseret i god litteratur og modtog i 1912 litterære påvirkninger fra f.eks. Hamsun og Kipling og derefter begyndte han selv at skrive digte. Han opgav hans medicinstudier i 1898, og da havde han allerede haft romandebut med “Danskere” og “Einar Elkær”.

Efter ture til USA og rundt omkring i verden begyndte han at skrive det værk, som vi kender ham bedst for i dag – “Kongens Fald” fra århundredeskiftet. I denne bog lykkedes det ham at skabe en historisk roman, som i dag er central i dansk litteratur. Udover hans roman er han kendt for hans små prosatekster og myter. Hans første epokegørende digtsamling udkom i 1906 under titlen “Digte”, og denne er præget af en vis dobbelthed, hvorimod hans senere digtsamlinger er digte med en mere traditionel versemål. Efterhånden som han blev ældre, udgav han mindre, og han startede sit eget dagblad, “Pressen” i 1906 sammen med forlæggeren John Martin.

Senere hen, nærmere sagt i 1929, begyndte han at oversætte “Egils Saga”, og dette var blot den første af flere oversatte værker fra islandsk til dansk. Før 2.verdenskrig rejste han til Norge og USA og dette kan ses i “Nordvejen” og under besættelsen var han nødt til at brænde sine dagbøger af forsigtighedshensyn, men han fortsatte dog sit forfatterskab. Lige indtil hans død var han optaget af at skrive, og arbejdede på en nyudgave af “Dyrenes forvandling”, som blev udgivet posthumt.

Modtog Nobelprisen i Litteratur i 1944 med denne grund:

“for the rare strength and fertility of his poetic imagination with which is combined an intellectual curiosity of wide scope and a bold, freshly creative style”

Kilde: Denstoredanske.dk samt Nobelprize.org