Forfatterportræt: Hanne-Vibeke Holst – noget på hjertet

af d. 2. april 2017
 

 

Hanne-Vibeke Holst blev født den 21. februar 1959 i Hjørring. Hun er oprindeligt uddannet journalist, og hun har blandt andet været ansat hos Berlingske Tidende.

I 2009 kom det folkelige gennembrud så som forfatter, idet hun modtog De Gyldne Laurbær. Det var for den meget anmelderroste roman Dronningeofret. Det var ligeledes i 2009, hun modtog Danners Ærespris. Denne pris blev givet til hende, da hun med romanen Kongemordet har været med til at nedbryde tabuet om vold mod kvinder.

Hendes litteratur har altså noget på hjertet.

Hun har altid haft litteraturen tæt på kroppen – skrevet med andre ord; forfatterbanen blev lagt for hende. Hendes forældre var begge anerkendte forfattere; Knud Holst og Kirsten Holst. Datteren af dette forfatterpar har foruden ovennævnte to givet os fortællinger som Undskyldningen, Kronprisessen blandt mange andre – senest med Knud, den Store, som er Hanne-Vibeke Holsts egen fortælling om sin far.

Hanne-Vibeke Holst slog sine unge folder i Løkken, hvor hun fra Brønderslev Gymnasium blev student, og det skete i 1977. Det varede ikke længe, førend hun blev optaget på Danmarks Journalisthøjskole, hvorfra hun dimitterede i 1984. Hun har i dag tre børn, og hun beriger stadig den læsende verden med oplevelser.

Det hører også med til portrættet, at hun har gjort sig bemærket udi drama, hvor hun har skrevet afsnit til Tv-serierne ”Taxa” og ”Strisser på Samsø”. Derudover har hun skrevet adskillige avisartikler og medvirket i flere forskellige tv-programmer.

Læs mere om Hanne-Vibeke Holst og læs anmeldelser af hendes bøger her