Forfatter Bjarke Schjødt Larsen – Fem bøger jeg ikke glemmer

Jeg har ikke haft en særlig litterær opdragelse. Jeg elsker at fortælle, at jeg kommer fra et hjem med kun 12 bøger: Lademanns tolvbinds leksikon. Det har jeg til gengæld også tærsket igennem tit, og det står stadig på min boghylde den dag i dag.

Faktisk tror jeg aldrig jeg nogensinde ville have læst en anden bog frivilligt, hvis ikke det havde været fordi min skolebibliotekar først havde tvunget mig til at læse en. Jeg valgte Ringenes Herre. Hun sagde at den var for svær, og at jeg skulle vælge noget andet.
Ugen efter kom jeg tilbage og spurgte efter næste bind. Siden den episode har jeg læst mere eller mindre regelmæssigt.

Nu om dage læser jeg måske mest som led i mit job som forfatter. Man bliver nødt til at se, hvad der rører sig i litteraturen, og man bliver nødt til at læse tilbage og se, hvad der engang har rørt sig. Jeg tror også, at det har skadet mig, jeg kan i hvert fald ikke nævne nogle nyere bøger, jeg virkelig har taget med mig. Til gengæld vrimler min barndom og ungdom med dem, og det har været svært kun at udvælge fem.
Alligevel vil jeg mene, at det er disse fem, der dækker over det meget uspecifikke kriterie, bøger jeg ikke glemmer. Både fordi de sagde mig noget som menneske, som forfatter og som nørd.

1) Dennis Jürgensen & Patrick Leis: De kom fra Blodsumpen 2

Bogen kalder sig selv en cineroman, og jeg fatter ikke at genren aldrig er blevet brugt mere! Den er lavet som bogudgave til en fiktiv film, med tilhørende still-billeder. For en ung horror-nørd med dårlig adgang til ”rigtige” gyser-film, var det her vel nærmest the next best thing!
Et hold helte og forskere er draget ud i Blodsumpen for at undersøge et mystisk giftudslip. Der viser sig at bo mutanter i sumpen, og det hele udvikler sig til en kamp på liv og død. Alt sammen med tilhørende billeder, der flere steder ligner noget fra en rigtig horror B-film!
Bogen er en parodi på gyser-genren, og gør grin med en del troper derfra. Bl.a. har ingen af karaktererne navne, men bliver i stedet kaldt ting som: Kujonen, Den modige unge mand og Den skrigende unge pige.
I mine øjne er bogen virkelig et godt bud på, hvordan bøger OGSÅ kan fange læseres interesse, og jeg forstår stadig ikke, hvorfor man ikke har givet sig i kast med flere lignende projekter.

2) Allan Rune Pettersson: Frankensteins faster

Det her er en virkelig underlig, men helt igennem fantastisk bog, jeg faldt over som knægt i en bladbiks på jagt efter tegneserier.
Bogen er en humoristisk fortsættelse på – ikke bogen Frankenstein, men – filmselskabet Universals mange monsterfilm, med Frankenstein som udgangspunkt.
Hanna Frankenstein er Dr. Frankensteins faster, og rejser afsted for at istandsætte den gamle borg. Her finder hun doktorens hjælper Igor, og sammen får de også vækket Monsteret til hjælp med istandsættelsen. I løbet af bogen løber de ind i andre af Universals monstre, nemlig Ulvemanden Talbot og Dracula, og en enkelt samling vrede landsbyboere med høtyve og fakler, skal de heller ikke skånes for.
En dejlig uhøjtidelig genfortælling af en klassiker, med udgangspunkt i et andet ophav end det litterære. Noget jeg også selv var inspireret af med Jeg er Frankenstein, der udkom tidligere i år.

3) Peter Mouritzen: Djævel & gentleman

Jeg faldt over den her bog på mit skolebibliotek i 7. klasse, tror jeg. Det må have været lige efter Ringenes Herre-episoden. Den handler om Don, en ung mand i sin spæde pubertet, der bliver fascineret af to meget specifikke emner, nemlig horror og seksualitet. Det sidste, tror jeg, er meget normalt i den alder, det første følte jeg et vidst tilhørsforhold overfor.
Foruden to udpenslede – omend humoristiske – sex-scener, er bogen et dejligt opgør med kvinders ret til luder/madonna-tematikken, fyre kan nemlig også godt lide under noget lignende. Vi kan være djævle, og vi kan være gentlemen.

4) Nick Hornby: High Fidelity

Jeg er vild med John Cusack-filmen, men ELSKER bogen. Hovedpersonen Roberts besættelse af lister – og hans mangel på viljestyrke til at gøre noget ved sin egen livslede – er enormt fascinerende, og selvom de fleste skriveråd mener, at man ikke kan have en passiv og negativ hovedperson, så er ham her altså et godt eksempel på, at det kan man sagtens, så længe forfatteren har en god fortælling og et glimt i øjet.
Lige præcis den her bog har også været den ene af to grundstøtter i mit eget tag på realismegenren. Min glæde ved sproglige gimmicks, som Roberts top 5-lister jo egentlig er, og den følelsesforvirrede hovedperson, er i min optik meget tydelige i min næste ungdomsbog Standby, der udkommer i starten af 2017.

Læs en anmeldelse af ‘High Fidelity’.

5) Sulaima Hind: Ave Eva

Her er den anden grundstøtte. Eva er en helt almindelig pige. Hun er smuk og grim, skrøbelig og sej, og lige så forvirret som alle andre. Det viser forfatteren Sulaima Hind i et sprogligt brag af en historie, der virkelig vækkede min glæde ved det skrevne ord.
Samtidig er Sulaima Hind også en af de forfattere, der virkelig fangede min opmærksomhed som ung. Hun holdt foredrag på min skole, og de havde virkelig gjort sig umage med at gøre klar til hende. Hun ignorerede det hele og satte sig i skrædderstilling på min lærers kateder. Og jeg var solgt, det var et forfatterbesøg, jeg heller aldrig glemmer!
Ud over sproget synes jeg også at dialogerne i Ave Eva føles meget ægte. De handler om alt fra rottepasning til hvorfor man bruger ordet ”man”, når det er kvinder, man snakker om.

_______________________________________________________________________________________________________

Om Bjarke Schjødt Larsen:
Bjarke er forfatter til en række bøger og noveller. Hans nyeste roman er ‘Jeg er Frankenstein’ fra 2016, der er en moderne genfortælling af den kendte klassiker.
Han er udover bøgerne også en rutineret skriveunderviser og foredragsholder, bl.a. igennem sin side www.skrivekrampe.dk, hvor han hver mandag opdaterer med faglige artikler om skrivehåndværket, nye konkurrencer og en masse andet, der kan have interesse for forfatterlivet.
Interessen for at hjælpe andre forfattere kan spores helt tilbage til da han i 2003 grundlagde foreningen HUF – Håbefulde Unge Forfattere, sammen med bl.a. Line Lybecker og Nicole Boyle Rødtnes.
Når Bjarke ikke skriver eller læser har han en støt voksende Lego-samling.

Du kan læse mere om ham på www.bjarkeschjødtlarsen.dk

Se mere om Bjarke Schjødt Larsen på Bogrummet.

Forfatterfoto: Nicole Boyle Rødtnes

_______________________________________________________________________________________________________