De læsende rollemodeller

af Kasper Kaas d. 8. juni 2023

En ny undersøgelse viser, at danske børn og unge har de dårligste læsefærdigheder i 15 år. De læser mindre og mindre, samtidig med at deres forbrug af sociale medier stiger. Generelt taler vi meget om, at vores såkaldte “skærmtid”, altså det antal timer vi bruger om dagen på at spille på mobilen, være på Facebook og Tiktok og andre sociale medier, stiger hastigt. Vi binger den ene serie efter den anden, og Gaming er ligefrem gået hen og blevet til en decideret levevej. Mange mennesker, både børn og voksne, fravælger tilsyneladende bøgerne til fordel for de mange skærme, der fylder i vores hverdag.

Årsagerne til at bøgerne bliver fravalgt kan være mange.Nogen mener at det skyldes de lange skoledage, hvor digitale læringsplatforme er blevet fast inventar, mens de fysiske bøger og tekster er trådt i baggrunden. Andre er af den overbevisning, at børn ikke læser fordi det er for kedeligt, og at de ikke kan læse en historie eller en novelle, uden at de absolut skal analysere den til døde. På den baggrund kan man stille sig selv det spørgsmål; Er det læselyst eller læsetvang der skal præge de unge?

“Den kender jeg godt. Jeg har set den på film.”

Jeg er fra en tid, hvor der ikke fandtes digitale læringsplatforme i skolen. Dengang blev der brugt bøger, og det tætteste vi kom på nutidens digitale undervisning var, når vi gik ned i EDB-rummet for at lære om Word og andre programmer. Dengang var spillene på mobilen primitive, og der fandtes ikke rigtig sociale medier. Børn besøgte bibliotekerne, både i skolen, men også i fritiden med deres forældre. En bestemt bogserie med en vis troldmand ved navn Harry Potter blev en bestseller, og Dennis Jürgensen var en legende i dansk litteratur. De fleste drenge læste bøger som Dragonlance, mens pigerne fordybede sig i romanserie om heste, som jeg desværre ikke husker navnet på. For mange virker den tid som en saga blot, og I der læser denne artikel, synes sikkert også at jeg lyder som en gammel nisse, der har spist morgenmad med Napoleon.

Men ikke desto mindre, så kan jeg godt følge dem, der savner den tid. Tiden hvor børn og unge, tilsyneladende, læste mere end de gør i dag. Inden jeg går videre med artiklen, så vil jeg lige tillade mig at komme med en personlig anekdote. En anekdote om, hvordan jeg selv oplevede, at unge ikke rigtig læser bøger mere. Det var en dejlig eftermiddag i sommeren 2019, og jeg havde en tiltrængt ferie foran mig. En ferie hvor jeg naturligvis skulle læse et par bøger. Men jeg stod i den situation, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle læse. Derfor begav jeg mig i retning af min lokale Bog og Idé for se, hvilke titler de kunne byde på. Jeg har altid læst rigtig meget science fiction, fantasy og horror, så derfor skyndte jeg mig hen i den afdelingen. Jeg ledte og ledte, men fandt ikke rigtig frem til noget. På et tidspunkt bemærkede jeg en gruppe unge bag mig. Jeg skød dem til at være et sted mellem 15 og 18 år. Jeg kunne ikke undgå at trække lidt på smilebåndet, og tænke; Fedt, der findes stadig unge der læser! Gruppen ledte i den samme afdelingen som mig, og på et tidspunkt tog en af pigerne en bog op fra hylden. Bogen hed A Game of Thrones af George R.R. Martin (ham har I sikkert hørt om). Pigen smilede og sagde entusiastisk; “Den her skal du læse, Markus. Den er fucking nice.”

Markus tog bogen. Kiggede lidt skeptisk på den, studerede alligevel forsiden og læste bagsideteksten. Efter et minuts tid kiggede han op og svarede; “Nå ja, den kender jeg godt. Jeg har set den på film, så den behøver jeg ikke at læse.” Markus lagde bogen fra sig og efter et par minutter forsvandt gruppen ud af boghandleren. Jeg fandt desværre heller ikke frem til min næste læseoplevelse, men episoden med de unge ville ikke rigtig slippe mig, og hele vejen hjem tænkte jeg over det, som Markus havde sagt. Det fik mig til at tænke på, hvor meget de forskellige Streaming tjenester fylder i vores hverdag, og hvor høj kvaliteten er, når der kommer til filmatiseringer. Er vi i virkeligheden nået til et punkt, hvor filmatiseringerne er bedre end selve bøgerne? tænkte jeg. Og hvis vi, med den oplevelse i baghovedet, ser på nutidens problematik om de unges læsefærdigheder, så synes jeg det er værd at overveje om vi lever i en tid, hvor tv-serier bare er den måde som børn og unge foretrækker deres skønlitterære oplevelser.

Nu springer jeg lidt frem i tiden, nærmere betegnet frem til 2021 hvor filmen Dune, basseret på Frank Herberts roman, har præmiere i biograferne. Dune, eller Klit, som den hed på dansk, er nok en af de mest berømte science fiction romaner og er blevet læst af folk verden over. Men det er samtidig en roman, der ikke nødvendigvis er den mest tilgængelige grundet dens omfangsrige verden, dens lange indledning, et hav af begreber som ikke altid forklares, et omfattende persongalleri, samt et ret kompliceret plot. En dag er jeg nede i min lokale bogcafé, hvor to unge mennesker mødes til en kop kaffe. Jeg overhørte at den ene, en ung pige på 19 år, havde fødselsdag. Den unge mand, han var sikkert omkring samme alder, fiskede naturligvis en gave op af sin rygsæk. Hun pakkede den ud, og det viste sig at være romanen Dune. Hun blev overvældende glad, og ville skynde sig at læse den inden hun skulle ind og se filmen. Det næste stykke tid handlede deres samtale om,hvordan hendes forældre altid har læst bøger, og at det muligvis er smittet lidt af på hende.

De to historier bringer mig videre til det næste spørgsmål; Hvem har egentlig ansvaret for at børn og unge læser bedre?

Den travle hverdag og de læsende rollemodeller

Vi kender det alle sammen. En lang dag på arbejdet, som ikke altid er gået som vi gerne ville have det. Når det endelig er tid til at holde fri, vil de fleste sikkert bare gerne hjem på sofaen og se lidt Netflix. At læse en bog er for mange det sidste, de kunne finde på at bruge fritiden på. Personligt er jeg ikke af den overbevisning at man skal læse bare for at gøre det. Men jeg tror på at læsning kan tilbyde mange positive ting, også til voksne. For mange mennesker består en typisk arbejdsdag sikkert blandt andet i at kigge ind i en skærm. De fleste arbejdsopgaver løses enten ved brug af computer eller iPad. Deres lyst til at læse er mere eller mindre ikkeeksisterende, men jeg vil nu alligevel anbefale at man prøver. Efter en hektisk dag på jobbet kan en roman, især hvis den er over 200 sider, virke enorm uoverskuelig. Derfor, hvis man drømmer om at komme til at læse mere, vil jeg anbefale at man giver sig i kast med at læse en halv time hver dag. Vælg et passende tidspunkt, et sted hvor du slapper af, og gå så i gang. En anden måde at gøre det på, er at læse ét kapitel om dagen, eller læse højt sammen med sin kæreste, ægtemand eller samlever. Der er mange måder at gøre det på, og det er forskelligt fra person til person hvilke ting der virker.

Man skal bare huske at det skal være læselyst og ikke læsetvang der driver værket, og jeg tror at forældrene kan gøre rigtig meget for at styrke deres børns læsefærdigheder. Især hvis man læser højt for sine børn, eller lade ens børn se at man læser. For børn er forældrene rollemodeller på mange områder, og det kan de også være når det kommer til læsning. Forældrenes læseglæde kan smitte af på børnene , så de bliver gladere og bøger, og ikke ser dem som en sur pligt.

Anbefalinger

Som afslutning vil jeg komme med en række anbefalinger, som man kan kaste sig over, hvis man drømmer om at få styrket sin læseglæde.