Drengen fra Napoli af Viola Ardone

Vi er i 1946. I et fattigt kvarter i Napoli bor den 7-årige Amerigo alene med sin mor; hans storebror er død og faren er rejst til Amerika for at blive rig. De bor småt og klarer sig igennem med småjobs. Moren Antonietta reparerer tøj, og har ’forretninger’ sammen med Jernhoved. Amerigo samler klude, der bliver vasket og solgt. Amerigo er en kvik dreng, han har ører og øjne med sig, han ved en masse ting, selv om han ikke går i skole. Engang fandt han på – sammen med vennen Tommassino – at fange rotter, klippe halen af dem, male dem med skocreme og sælge dem på markedet som marsvin!

Da Maddalena tilbyder Antoinetta, at Amerigo kan komme på et ophold i Norditalien, tager hun tøvende imod tilbuddet. Han skal rejse med tog sammen med andre børn, og vil få mad, tøj og nye sko – det med de nye sko kan Amerigo slet ikke modstå. Han er klar til at tage af sted. Han plejer at gå i andres aflagte sko, som ikke passer til hans fødder.

På vej nordpå i toget svirrer mange historier blandt børnene. Nogle har hørt, at man får hænderne hugget af, andre, at børnene bliver sendt til Rusland og brændt i store ovne.

Men det er et sandt eldorado, der er for enden af togrejsen. I Norditalien åbner sig en helt anden verden for den lille dreng. Han får en helt ny familie, får rigelig og god mad og kommer i skole. Han er utrolig god til at tilpasse sig, suger til sig, og snart er han faldet til. Familien tager imod ham med åbne arme, deler hvad de har, både oplevelser, mad og omsorg.Han får knus og omfavnelser – det har hans mor aldrig givet ham. Han lærer tilmed at spille violin, og får for første gang gaver på sin fødselsdag. Selv om han også savner sin mor, glæder han sig ikke til at forlade sin nye familie.

I sidste del af bogen springer handlingen frem til 1994. Den voksne Amerigo flyver tilbage til sin hjemby for at begrave sin mor. Her går nogle ting op for ham. Han må langt om længe erkende, at kærlighed har mange udtryk. Først næsten 50 år efter går det rigtigt op for Amerigo, hvor meget hans mor har elsket ham, og hvilket offer det var for hende at sende ham væk.

Bogen er baseret på en sand historie. 70.000 børn blev sendt fra Syd- til Norditalien efter anden verdenskrig. Det var for børnenes bedste – men samtidig blev familier splittet, og det var svært for børnene at flytte tilbage. Noget blev forandret i børnene – men hjemme var alt ved det gamle.

Bogen er meget fin og rørende og skildrer troværdigt den 7-årige dreng, som er lidt ‘gammelklog’. Jeg kan godt lide, at den sprogligt følger drengen, i starten er sproget enkelt, så man virkelig får fornemmelsen af, at det er et barn, der fortæller. Man får et ganske fint indblik i de meget forskellige livsvilkår, der var for familierne i hhv. Napoli og nordpå, set og fortalt af et barn. Forfatteren er god til at fange stemninger og lade drengen tolke det der sker – uden de store forklaringer. For det var en tid, hvor voksne ikke fandt det nødvendigt at informere børn, drengen må selv opfange og konkludere.

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket