Krigshemmeligheder af Anders Johansen

Krigshemmeligheder er en ungdomsroman, der følger 11 unge, der bor i Læ i Midtjylland. Daniel er forelsket i Linda og kan ikke få det sagt. Tina er ikke længere den lille pige, som hendes forældre tror, hun er. Sebastian kan ikke glemme Lucas og et hemmeligt kys. Clemens hjælper nogle småkriminelle for at beskytte sin mor. Julie har angstanfald og fører en hemmelig kamp mod sin far, der vil udrydde ulven i Danmark. Katja (eller Tanja, som hun desværre kaldes bag på bogen) har drømme og ønsker, som ikke er gode nok for den populære veninde Camilla. Camilla er godt nok populær, men også hun lider i stilhed. Patricks far er død og han føler sig som en taber. Alexander bliver mobbet og er sidenhen helt usynlig. Linda tror, at hun kun kan byde med en flot krop og Mads må tage sig af sin storebror, der ikke er den samme efter at have været i krig.

Der er mange forskellige synsvinkler og der skiftes mellem 1. og 3. persons-fortællere, hvilket fungerer godt. Romanen er velskrevet og det er nemt at sætte sig ind i karakterernes sted – for vi har jo alle sammen prøvet at være teenager.

Temaer er der mange af, både de typiske unge-temaer, som seksualitet, forelskelse, mobning, popularitet, gruppetvang, perfektionisme og selvværd, men der er også temaer som fremmedhad, sult, kriminalitet, spiseforstyrrelse, sorg og PTSD. Det gør det selvfølgelig til en meget relevant ungdomsroman, fordi enhver ung nok vil kunne genkende sig selv i mindst én af historierne, men det bliver også en smule urealistisk, når nærmest enhver mulig problemstilling er repræsenteret i de 11 mennesker. Det gør også, at der sker utrolig meget på de få (186) sider. Der er nogle dilemmaer, som efter min mening ikke behandles grundigt nok, og der er nogle af historierne, som man ikke rigtig får en afslutning på. Selv om efterspillet i bogen, hvor alle unge samles, ligesom i introduktionskapitlet i starten, vel skal fungere som en fælles afslutning. Hele historien omkring ulven, der er tilbage i Danmark, og som fungerer som et slags ledemotiv i bogen, kunne også have været lidt mere gennemført.

Johansen forsøger desuden at få sit sprog til at lyde ungt, men det fungerer ikke rigtigt. Ja, unge bruger bandeord og seksuelle udtryk, men man kan altså stadig mærke, når det er en voksen, der skriver dialogerne og udtrykkene ikke er helt up to date. Han redder det dog lidt ved at flette aktuelle ting og steder ind, som dagens unge kender til, som f.eks. Joe & The Juice.

Efter min mening er det en roman, der vil meget og også kan meget, men nok ville have kunnet mere, hvis den havde været længere. Unge vil kunne lide bogen, fordi de vil kunne se sig selv og deres venner i de mange problemer, der opstår i den, og de vil få en fornemmelse af, at det ikke kun er dem, der har det på den måde. Det er jo hårdt at være teenager.

Lån bogen på biblioteket