Mischling af Affinity Konar

Affinity Konar har i sin debutroman taget hul på et sort kapitel i historien. Historien om holocaust og i særdeleshed kapitlet om Auschwitz og Joseph Mengeles medicinske forsøg på mennesker.

I Auschwitz havde lægen Josef Mengele en ”zoologisk have”, hvor han foretog genetiske forsøg med blandt andet tvillinger for at afdække, hvad der skete, hvis man påførte den ene tvilling en sygdom, men ikke den anden. Mange af forsøgene var så grusomme, at det er umuligt at forestille sig, hvordan en læge, der har afgivet lægeløftet, kan gøre sådan noget.

Øjenvidneberetninger fra koncentrationslejrene og fra Mengeles Zoo, har givet Affinity Konar inspiration til historien om ”Mischling”, som betyder bastard og blev brugt om børn af en jødisk og en arisk forælder. Jeg kan godt lide den titel på bogen. Ordet ligger godt i munden.

I bogen følger vi de 12-årige tvillingepiger Pearl og Stasha, der med en kreaturvogn kommer til koncentrationslejren sammen med deres mor og bedstefar. Pigerne bliver skilt fra deres familie og sendt til Mengeles Zoo. Bedstefaderen bliver gasset og moderen, der er kunstner, bliver tvunget til at portrættere de jøder, som Mengele foretog forsøg på.

Pearl og Stasha er som tvillinger forbundet sjæleligt og har fundet en måde at leve i symbiose på: Pearl har ansvar for det triste, fortiden og det gode, mens Stasha tager sig af det morsomme, fremtiden og det slemme. De to formår at skabe et univers, der trods lejrens grusomheder, bevare båndet mellem dem. Men en dag er Pearl forsvundet, og Stasha ladt alene tilbage hos Mengele……

I bogen følger vi nu skiftevis Pearl og Stasha – og det var for mig ret forvirrende, fordi jeg først ret sent lagde mærke til, at der ovenover kapiteloverskrifterne stod enten Pearl eller Stasha. En detalje, der kunne være bedre markeret!

Jeg har læst en del fiktion, der foregår i koncentrationslejrene og jeg synes ikke, at forfatteren formår at tegne et følelselsesmæssigt dybt nok portræt af de to piger. Bogen er todimentionel snarere end tredimentionel. Måske er det oversætterens fejl. Flere steder følte jeg, at det måske var oversat for direkte – og at den oprindelige tekst måske havde været mere poetisk. I de engelske anmeldelser kan jeg se, at det beskrives, at Konar skriver ”beautifully, lyrically and in the language of a fabel”. Dette er ikke tilfældet med den danske oversættelse. Så måske man skulle have læst romanen på originalsproget.

Forfatteren Anthony Doerr har udtalt, at det er en af årets mest rystende, stærke og fantastiske bøger”, og der ingen tvivl om, at der er potentiale til en rigtig god film, men litterær halter det. Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med Markus Zusaks ”Bogtyven”, der gennem sit helt eget sprog giver en ganske særlig farve til krigshistorien.

At ”Mischling” er en grufuld historie fra en grufuld tid, må der ikke herske tvivl om, og jeg kan godt acceptere, at historien ikke går helt i dybden, hvis den sikrer, at ingen glemmer, hvad der skete dengang.

Kun 3 stjerner fra mig – på grund af en flad oversættelse. Modet til at skrive om dette emne er til 5 stjerner!

Lån bogen på biblioteket