Venuskrigene – Udvalgt antik kærlighedslyrik oversat af Signe Andersen og illustreret af Mille Søndergaard

”Venuskrigene” præsenterer græske og romerske antikke digte. Højtsvungne, rå, inderlige røster kalder op til os gennem et tidsrum på mere end et par årtusinder. Hjulpet godt på vej af et billedrigt og sanseligt sprog og fortættede små grafiske værker når den evigtgyldige ”kærlighedskamp” frem til os læsere midt i vores pæne og beskyttede skærmverden, med et pust så stærkt kropsligt og sjæleligt, at vi rystes i vores egne forestillinger om, hvad kærlighed er, og hvor langt vi vil gå for den. Den ukontrollerbare kærlighed ligestilles med vovestykket at begive sig i krig!

”Mars er farlig og Venus er usikker: faldne står op og

de mænd, du aldrig ku tro, nogen ku slå, ligger ned.

Derfor må alle, der siger at elskov er passiv og doven

tie, for elske kan kun virksomme, dristige folk.” (s. 133, ”Kærlighed, 1.9”)

Forordet gør opmærksom på, at det er en lille udpluk af en langt større kulturskat. I værket står henholdsvis den græske og latinske tekst på venstre side, mens den danske oversættelse står på højre blad. Det fyldige forord og ditto note-apparat giver gode nøgler til at komme dybere i digtene.

I begge kulturer er mennesket ikke alene på livets scene, men må leve i en tæt forbindelse med kærlighedsguderne, der trækker i trådene. De kan vælge både at hjælpe mennesker, men også at lege grumt med deres følelser.

I den græske kultur er det kærlighedsgudinden Afrodite, og Afrodites barn ”Eros”, der ynder at lege med menneskers følelser og sende dem ud i uroligt begær og ”kærlighedskrig”.

Sapfo, den kvindelige digter fra øen Lesbos beskriver det i et ”fragment”, der alene består af to ord:

( …)”Eros…Smertegiveren”(…), (Fragment 172, s.31)

Også grækeren Meleagros skriver om Eros:

”Hvem kan det undre hvis menneskeknuseren Eros skyder

pile af hvæsende ild fulgt af et bitterfrækt smil?” (fra epigram 5.180, s. 67)

På den romerske side arbejder Venus og hendes drilske søn Amor. Bl.a. i Tibuls elegier, hvor Venus skærmer ulykkeligt forelskedes utroskab, så den forbliver usynlig overfor ægtemanden:

”Kom nu, Venus er nær: De der har mod, gir hun hjælp:

hjælp til en ung mand der vover at krydse en fremmed dørs tærskel

eller en kvinde der selv dirker den op indefra,

hjælp til at snige sig væk fra den bløde seng uset,

hjælp til at sætte sin fod tyst på et gulv uden lyd,

når de hemmeligt udveksler blikke og nik foran manden,

når de med aftalte tegn sender små lokkende ord.” (Elegi 1.2, s. 101)

Både Tibul og Horats kredser om dilemmaet at vælge livet som glad og fattig bonde, hvis kurve og vinfade fyldes efter ærligt og slidsomt arbejde eller at begive sig ud på krigstogter og vinde hæder og ære og måske guld? Bonden kan i hvert fald lægge sig ned og sove ved siden af sin kvinde hver nat. (s. 115)

Venuskrigene er en fin gave, et adgangskort til en verden, man kan blive ved med at vende tilbage til og opdage nuancer og finde inspiration i.

Filolog Signe Andersen og kunstner Mille Søndergaard har tidligere sammen med filolog Lene Carlskov udgivet ”Jeg er grønnere end græs”, en illustreret oversættelse af samtlige Sapfos værker.

Lån bogen på Bibliotek.dk