0 kommentarer

Ud med Matthew af Jane Fallon

af d. 1. marts 2009
Info
 
Sideantal

324

Udgivet

2008

ISBN

978-87-90189-87-7

Originaltitel

Getting rid of Matthew

 

Helen nærmer sig de 40 år og er utilfreds med sit liv. Hun har gennem flere år været elskerinde for Matthew, hendes noget ældre og gifte chef. Hun har gennem årene tryglet ham om at forlade kone og børn, men uden held. Helen er nu kommet til den erkendelse at hun må videre og er så småt blevet træt af Matthew. Men så står han med kufferter på hendes dørtrin og har “endelig” forladt sit trygge hjemmeliv for at flytte ind til Helen. Hvad gør man så? Fra at have levet og åndet for de stjålne timer sammen med Matthew kan Helen nu slet ikke vente med at blive alene – det viser sig dog ganske svært at slippe af med ham igen. Undervejs i sine besværligheder for at slippe af med Matthew indgår Helen et usandsynligt venskab og render ind i hvad der kunne blive hendes livs store kærlighed. Men tingene går ikke helt som Helen har planlagt.

Bogen er virkelig skøn, der er mange sjove betragtninger undervejs og trods det at Helen er “den anden kvinde” og har mange ikke særlig sympatiske sider – så kan man ikke andet end at holde af hende alligevel. Handlingen tager flere uventede drejninger og er hele vejen rigtig god underholdning.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter