Toværelses med lykkelig udgang af Jens Blendstrup
195
2008
978-87-638-0802-6
Titlen “Toværelses med lykkelig udgang” er en ret god indikation for indholdet. Bogen består af korte prosastykker, som er legende i en helt egen blanding af stand-up og poesi. Bogen er delt op i tre dele, som består af en første afdeling med billeder og tekster af “hjem”, anden del består af postkortagtige beskeder, og sidste del er prosadigte til forskellige kvinder. Jens Blendstrups tekster er illustreret med fotos af Lars Gundersen.
Teksterne bombarderer læseren med indtryk. Forfatteren slipper måske af sted med lovlig meget. Nogle af prosastykkerne giver mening eller har noget indhold, man kan hage sig fast i, men indledningsvis løber mine øjne hen over flyvske tekster, som gør mig utryg og usikker på om de egentlig vil mig noget, og hvad jeg skal med dem.
Måske bliver der strammet op, måske vænner jeg mig bare til faconen, for pludselig brænder noget dæleme igennem:
“Her boede det hviskende vandfald. Hun kunne hviske en tekande fra hinanden. Hun havde en teknik, som startede med barndommen og endte med et gys.”
Anden del af bogen, med de korte beskeder på bagsiden af et luftpostbrev, er poetisk underholdende. Alvoren lurer dog hele tiden i det komiske og omvendt. Denne del af bogen er min favorit. Jeg lader mig sjældent overbevise af andres humoristiske evner, men her nåede jeg knap at tørre grinet, før jeg morede mig igen:
“Kære Presse
Uden at gøre det store nummer ud af det vil jeg gerne bede jer være opmærksomme på en der hedder Tage Mikkelsen. Tage har mange evner. Tak.”
– eller det hånligt/platte brev fra numerologen, der bruger ekstra mange konsonanter i sit brev, nok fordi det numerologisk set er det bedste.
– eller det ømme om Leif, hvis breve altid kommer 10 år for sent, eller dette her, som vist er beregnet på at gøre kvinder kulrede:
“Jeg mand søger dig quinde. Udfordrende? Ærekær? Kristen? Ikke-ryger? Kulturelt interesseret? Da ikke mig. Jeg hård nit. Hamrer hjertet ind. Med hammer. Og elsker. Hvis ja. Kontakt Henry. Hårdhed og fnis. I dyb rød dis.”
Bedømmelsen af “Toværelses med lykkelig udgang” har ligget og rodet mellem tre og fire stjerner. Der er stjernestunder i denne bog, som går rent ind, men det trækker ned, at nogle af de mest kulrede tekster kunne være luet fra, så resten havde stået stærkere.
