Tom er død af Marie Darrieussecq

“Før hed han Tom Winther, nu hedder han Tom er død. Han har været død i meget længere tid end han var levende. Min lille døde dreng. Jeg siger ikke at jeg har bevaret min forstand.”

Tom døde, mens moren og børnene sov middagssøvn, og man fornemmer, der er sket en ulykke, som moren mener hun burde have afværget – enhver mors mareridt. Først i allersidste sætning i bogen får vi at vide, hvordan Tom døde.

Toms mor – mor’en til den døde Tom, og de to levende børn, Stella og Vince, fortæller om tiden efter Toms død. Det er nu 10 år siden – Tom var 4½ på det tidspunkt, Stella var 18 måneder og Vince var 7 år. Familien har flyttet en del omkring, og var netop flyttet til Sydney fra Vancouver. Hun fortæller om den store skyldfølelse, der er forbundet med dødsfaldet, trætheden, og om hvordan hun i sin sorg ikke magtede at tage sig af de 2 levende børn. Hun var i en lang periode stum som en følge af chokket. Hendes fortvivlelse og ønske om at følge sin søn i døden er barsk og rørende læsning. End ikke de to andre børn kan få hende tilbage til livet – hun er tilskuer, mens manden, Stuart, ordner alt.

Det er en rystende fortælling. Mest skræmmende er det at høre om, hvordan de 2 levende børn bliver svigtet, lærer at gøre sig usynlige, at klare sig selv, for deres mor har i meget lang tid kun plads til sin egen sorg. “Vi var alle, hver især, alene som et forladt barn der sidder på jorden og rokker frem og tilbage”.

Lån bogen på Bibliotek.dk