Timen før daggry af Knud H. Thomsen

‘Timen før daggry’ er Thomsens bud på, hvordan en flok helt almindelige danskere klarer sig som modstandsfolk under besættelsen. Det er uddelerkommis Simon Hansens egen beretning om hans kvaler som kommis om dagen i Hvalsted og aktiv modstandsmand om natten. Han og de andre i gruppen lider alle af lettere forfølgelsesvanvid, de er åbenlyst mistænksomme overfor alle fremmede, der kommer til byen og de bryder sig heller ikke om modstandsfolkene i nabobyen Aabakke, der udsteder ordrer, som de stakkels folk i Hvalsted må udføre.

Ingen i gruppen har uddannelse indenfor krigsførsel, men de klarer på trods deraf at arbejde med sprængstoffer, våbennedkastninger og sabotage. Uden at tabe hverken uskylden eller humøret. Det er uskylden og humøret ‘Timen før daggry’ skal læses for. De lettere flade personer fører nogle herlige dialoger, eller snarere skænderier med hinanden, hvis formål blot er at holde humøret højt, eller aflede tankerne fra hvad der måtte ske, om tyskerne fik fat i dem.
Det har Thomsen altid været en fænomenal behersker af, og i hans bedste bøger placerer han de komiske figurer i nogle vanvittige situationer. Ikke her. ‘Timen før daggry’ byder på morsomme samtaler, men situationskomikken udebliver. Figurerne udvikles heller ikke til deres fulde potentiale, ligesom dialogerne heller ikke er rigtigt oppe at ringe. Måske har Thomsen i respekt for det alvorlige emne bevidst nedtonet situationskomikken. Det er på sin vis forståeligt, desværre betyder det at bogen dermed ikke placerer sig blandt hans bedste.

Lån bogen på bibliotek.dk