478
2010
978-87-588-0956-4
The Vampire Diaries: The Return: Shadow Souls
”Skyggesjæle” er den 6. bog i serien ”The Vampire Diaries”.
Elena, Matt og Damon er på vej til Mørktes Dimension for at redde Stefan. Og på deres lange køretur mod Porten de skal indad opstår der en masse konflikter. Elena har efter kampen med Kitsuerne ikke kunne få hendes kræfter frem igen, men hendes aura er stadig tydelig, og inden Mørkets Dimension skal hun lære at gemme den væk. Derudover kommer Matt og Damon ikke så godt ud af det sammen. Og da han ser Elena og Damon klemt op ad hinanden, beslutter han for at forlade dem, og tage hjem til byen Fell’s Church, hvor vanviddet endnu raser. Derved kommer Elena og Damon til at køre alene, og via Elenas kræfter kommer hun ind i Damons sjæl og ser hvilken ulykkelig dreng han er. Dette gør Elena nysgerrig, og på et hotelværelse sker der ting, som kun hun kan huske.
Derhjemme er Bonnie og Meredith i gang med at holde styr på byen. De besøger Caroline, som er gravid med varulveunger, men da Caroline ikke er så selskabelig holder de sig væk. De beslutter derved at tage med Damon og Elena til Mørkets Dimension. Der opdager de hurtigt, at der er opstået et andet forhold mellem Elena og Damon. Deres jagt på Nøglerne, som kitsuerne har nævnt i gåder skal findes, så Stefan kan reddes. Men hvem er det at Elena helst vil have: sin elskede Stefan eller den mystiske Damon?
Bogen er god og falder i hak med de foregående bøger i serien. Og L.J Smith har gjort et fantastisk arbejde med at få folk til at have medfølelse for dem alle, specielt Elenas tanker omkring hendes konflikt Damon/Stefan. Og nu hvor man har læst om de samme personer igennem så lang tid, er man ved at danne sig et godt billede af hvem de er og hvordan de handler, hvilket også er et plus. Bogen kan dog kun anbefales hvis man har læst de foregående bøger, da denne bog ligger meget vægt på at man allerede kender til de forskellige ting.
En god bog, der helt klart er værd at læse, hvis man holder af serien, og andre vampyrbøger. 🙂