Tarvelige Tom af Morten Ramsland

“Tarvelige Tom” er en lettere poetisk billedbog. Den behandler et ret almindeligt søskendeforhold, hvor det ene barn har sat sig 100 procent på rollen som møgunge. Det efterlader ikke meget plads eller opmærksomhed til møgungens søster. Faktisk tager Tom alt opmærksomheden i familien, og lillesøster Freja kunne ligeså godt være en del af kulissen.

Tom er virkelig tarvelig. Han driller, slår og ødelægger ting, og Freja og Toms forældre har opgivet at gøre noget ved det. Godt Freja er så let, siger de altid, men fordi hun er så let, glemmer de, at alle har brug for opmærksomhed, også lette børn. Lille og overset, begynder Freja at føle, at hun sikkert snart letter og flyver væk, når nu hun er så let. Da hun overhovedet ikke har lyst til at flyve væk, tager hun sagen i egen hånd. Men det er ikke så nemt at slippe ud af rollen som det nemme barn.

For den forbløffede, utrænede billedbogslæser går der så ren selvtægt i den. Freja angriber Tom med hans eget våben og går efter det, han holder allermest af. Hun lukker Toms kanin ud af buret, og det ender faktisk med, at det helt uskyldige kæledyr kommer til skade. Det er noget værre noget med kaninulykke og gråd. Til slut er kaninen imidlertid kommet sig, Tom har lært – på den hårde måde – at den måde han plejede at opføre sig på skadede andre, og han er blevet en sød og venlig dreng.

Man aner skepsis. Jeg kan godt selv lide historien, jeg synes bare, den er lidt grov. Men jeg hørt fra dem, der har haft med små mennesker at gøre i længere tid end jeg har, at børn kan lide det sådan. Måske fordi de per definition laver ulykker, og så er det jo skønt, at der kan komme noget godt ud af det.

Jeg er helt vild med den poetiske leg med ordet “let”, som jeg, voksenlæseren, nyder. Kamilla Christensens tegninger er også virkelig fede, med en grov, noiragtig streg. Bestemt en billedbog, der er et besøg værd.

Lån bogen på bibliotek.dk