Sveas søn af Lena Andersson

”Sveas søn” er en klog og sørgmunter roman om store idealer i afmægtige menneskehænder. Om hvordan en livslang stræben efter altid at gøre det rigtige forudsigeligt må strande på, at mennesket dybest set ikke er et fornuftsvæsen, men et pattedyr styret af sine lavpandede drifter.

Svea er navnet på bogens morskikkelse. En simpel, hjertensgod kvinde fra dengang, Sverige var et fattigt, klassedelt samfund. Svea er også et andet ord for Sverige, og heri ligger én af forfatterens pointer.

Sveas søn hedder Ragnar, og han vokser op i de år, hvor Socialdemokratiet skaber ’folkhemmet’, det trygge, altomfavnende velfærdssamfund, hvor ingen har for lidt, og få har for meget. Ragnar er glødende tilhænger af denne samfundsmodel, rationalitetens rige, som blot kræver, at alle gør sig umage og til gengæld belønner indsatsen med et liv uden materielle bekymringer.

Højtflyvende ideer, overflødig luksus og hjertets udlængsel er der ikke plads til i Ragnars verden. Hans mors gudstro har han kun foragt til overs for, og sine egne børns og konens mere afslappede livsstil gør ham rasende. Forstår de da ikke, at man konstant skal yde sit ypperste for at være berettiget til at leve i dette demokratiets og fremskridtets paradis på jord?

Palme myrdes, socialdemokratiets deroute begynder, fremmedsprogede elever er pludselig i overtal på skolen, hvor Ragnar er sløjdlærer. Sveas søn, fremskridtets fremmeste fortaler, forstår med ét ikke, hvor udviklingen har bragt landet, hans familie og ham selv hen. Hvad andre ser som fremskridt, ser Ragnar nu som tilbageskridt. Han er hægtet af, er ikke længere i sync med tiden.

Lena Andersson har taget et skarpt og afslørende, men ikke ukærligt røntgenbillede af Sverige og svenskerne. Læser man mellem linjerne, forstår man sagtens retlinede Ragnars frustration over nye generationers manglende samfundssind og hans længsel efter fortidens sammenhold.

Man forstår også, hvordan mere rabiate mennesker end Ragnar kan hoppe med på den nationalisme, der lige nu skyller ind over den vestlige verden. For hvorfor skal ukendte fremmede lukrere på den velfærd, vi og vores forældre har skabt i vores ansigts sved?

”Sveas søn” skal varmt anbefales alle, der tænker over, hvor vores velfærdssamfund bevæger sig hen. Er det udvikling eller afvikling? Og undskyld, kære medborger, hvad er dit personlige ansvar i dét spil…

Lån bogen på biblioteket