Stormen i 99 af Kristian Bang Foss

Den danske samtidsroman efterlyses med jævne mellemrum, men hvad indebærer det egentlig at være samtidsroman?

“Stormen i 99” er i al fald et bud, idet det er en roman der foregår i noget der ligner dansk samtid, selv om den omtalte storm snart ligger 10 år tilbage. Men det der foregår blandt de ansatte på InWears lager på Amager, er almengyldigt: intriger, sladder og lidt kærlighed.

Det er en kollektivroman uden egentlige hovedpersoner, men alligevel følger man nok mest Nanna fra returafdelingen og Anton der er tøjplukker. De har kendt hinanden i skolen og mødes nu her på lageret – ikke verdens mest romantiske sted, men et eller andet sker der alligevel mellem dem.
Der er heller ingen handling, kun handlingstråde. Ud over romancen mellem Nanna og Anton er der bl.a. historien om fækalisten og den om kokkens bekymring for om Fødevarekontrollen opdager at han har onaneret i frikadellefarsen.

Fælles for de ansatte på lageret er at tilfældet har bragt dem sammen, deres tilstedeværelse skyldes ikke en målrettet karrierestrategi. Som Anton har de fleste bare ikke fået taget sig sammen til at komme videre, og her går det da meget godt. Vist nok?

Forfatterens evne til at beskrive hverdag og personer i dialoger og tanker er uforlignelig. En scene der sidder tilbage i bevidstheden, er Nannas besøg på Café Sommersko med en veninde. Hun bestiller ikke kage, for “. alle øjnene, hun bryder sig ikke om at sidde og spise her, så tænker de: Se, hvor hun æder chokoladekage, ikke mærkeligt, hun er kvabset”. Og så begynder veninden jo med at hun da skal tage et stykke, “det kan hun da sagtens tåle, hun har da tabt sig”. Som en af de bedre polstrede kan jeg lige sætte mig ind i situationen, pludselig handler det om alt andet end at hygge sig. Og sådan er det gang på gang, Kristian Bang Foss rammer situationerne lige på kornet.

En velskrevet og tankevækkende roman om en gruppe mennesker der – som de ukurante modeller – bliver hængende på lageret.

Lån bogen på bibliotek.dk