Stålbandagen af Niels Lund
343
2008
978-87-02-06723-1
”Stålbandagen” er et sammensurium af personer, handlinger, tidsaldre, verdensdele, familier og alt muligt andet. Jeg har meget svært ved at resumere, hvad den egentlig handler om, da der faktisk ikke rigtigt er nogen handling!
Hovedpersonen er Henrik, der dør som 12-årig af et mystisk handicap. Han sidder hele sit liv i sengen og er bundet ind i en stålbandage. Henrik har en drøm om at lave en evighedsmaskine – det er det eneste, han interesserer sig for. Det er som udgangspunkt ikke nogen særlig spændende historie at bruge 343 sider på at fortælle. Derfor kunne man tro, det hjalp gevaldigt på handlingen at inddrage Henriks store forvirrende/forvirrede familie, men efter min mening lykkes det slet ikke. Resultatet er, at der er utrolig mange personer for læseren at lære at kende, og mange af dem har ikke nogen reel rolle i forhold til Henrik, hvorfor det virker unødvendigt at skulle forholde sig til deres eksistens.
Det her er én af de mest mærkelige bøger, jeg har læst rigtig længe! Den er forvirrende på en Svend Åge Madsen-agtig måde, men er på ingen måde så fascinerende som hans bøger. Fornemmelsen af at glæde sig til at bladre om på næste side og se, hvad der nu sker med personerne er slet ikke til stede – og det skyldes nok den komplette mangel på handling. Der er simpelthen ikke det mindste spænding bygget op, og det er derfor en MEGET langtrukken bog at komme igennem. Det eneste positive ved læseoplevelsen er, at Niels Lund har et spøjst og varieret sprog i beskrivelsen af personer og steder. Men det er ikke nok til at redde en bog stort set uden mening.
