Sorg og camping Af Lone Hørslev

DU ER FULDSTÆNDIG I ORDEN
Marianne, 35, har ventet i årevis – på nogen eller noget, der kan give hendes tilværelse fylde, lyst, perspektiv. Hun overvejer at tilmelde sig et sykursus – tænker at det vil hjælpe, hvis der var noget i verden, som hun kunne blive rigtig god til, men det bliver ikke til en skid – og dér følte i hvert fald jeg mig truffet.

Den patroniserende og historieinteresserede husbond og fødselar Jørgen med lineal-skilningen kan aldrig gøre noget rigtigt – træfning II i hus :-0 Det er fødselsdagen, hvor bogen foregår og hvorfra den fortælles, med enkelte hop til campingferie og sidespring med Lauritz ovre fra Vibevej.

Marianne skræver over en skilsmisseerklæring, som symptomatisk overhøres, og pludselig ømhed og ‘godmorgen skat’. Lig mosteren i Helle Helles ‘Dette burde skrives i nutid’, som får et sammenbrud, da tunmoussen ryger på gulvet, er Marianne også ved at nedsmelte, da hun ikke kan opdrive vanilje. Jørgen aner dog, at det kan handle om noget andet. Ikke desto mindre fremturer han:

‘Nogle gange kan jeg bare ikke kende dig, sagde Jørgen med viskestykket i hånden. Så er du en anden, en anden Marianne, som jeg ikke bryder mig om’.

Så undskylder Marianne sgu. Måske fordi hun bollede med Lauritz, hvis pik alligevel ikke var helt stiv og alligevel proppede han den ind og vedblev at kalde hende ‘panter´.

Svigerinden Gunnhildur er skredet, men som den eneste så hun på Marianne med et blik, der sagde: ‘du er fuldstændig i orden’, og derfor er Marianne ladt tilbage – i sit nisselandskab med krøllebølletrolde fra Bornholm, mens hun forbereder Jørgens fødselsdagsmenu med afsæt i Karolines kogebog. Gav mig rigtig gode flashbacks til bofællesskabet i start- og midthalvfemserne i Odense. På den vis er romanen en tidskapsel, som jeg nostalgisk gæstede – mønttelefon, brevpost, skrivemaskine.

Hørslev har uden tvivl læst Helle Helle – det vil jeg godt æde en omgang enebærgryde på! Gæt en forfatter:

”Hun var i gang med at lave mad da den pludselig var sprunget op og PÅ hende og havde plantet sine kløer i hendes ben. Hun var blevet så forskrækket at hun hoppede lige ind i køleskabsdøren. Jørgen grinede, da hun genfortalte det, men katten sad fat, i hendes cowboybukseben og i hendes hud, og det var utroligt at han kunne grine ad det, men det gjorde han altså, og selv om der under stor tumult faldt både en juice og en mælk ud af køleskabet, hang katten simpelthen fast”

Samme miljø, her en købmandsbutik i landsbyen Løkke, hvor man altid lige kan pakke nogle æbler ude bagved eller få opgaver i form af oprydning efter et smadret glas syltede rødbeder. Samme segment i form af udkantseksistenser, der apatisk men alligevel mellemgodt tilfreds trasker på monotoniens rundbane, eller med stigende frustration/desperation venter på nogen eller noget – som Marianne her.

”Sorg og Camping” er en Helle Helle-palimpsest, der ikke formår at finde sit eget særkende. En læser fra mit bofællesskab pointerede, at Helle sprogligt polerer langt mere, men jeg er bare mere optaget af tema og miljø, og derfor gav det ikke nok fornyelse for mig.

Der er efter sigende et hav af intertekstuelle referencer, som kan opsnappes af den litterært virkeligt navigeringsdygtige – ikke mig. Dig? Så smid nogen af dem – kunne være sjovt! 🙂

Læs en udvidet anmeldelse på www.littleaks.dk

Lån bogen på biblioteket