Som ulve er færrest & får er flest af Palle Vibe

At læse Palle Vibes “Som ulve er færrest & får er flest” har været en oplevelse af den slags man sjældent får, når man læser en bog. For det første er den med sine blot 53 sider, ultrakort. Men udover det, er den også noget af det mærkeligste jeg har læst længe – og det er ikke så negativt som det umiddelbart kunne lyde.

Bogen handler om forholdet mellem mænd (ulve) og kvinder (får), uden at være en selvhjælpsbog af den slags der sprøjtes ud i metermål i disse tider. Vi følger to “personer” i bogen, lille Ulv og lille Får, fra deres skoletid til de ender som ægtepar med rækkehus, VW, grill og tvillinger. Og med fare for at få den samlede ligestillingsbevægelse og en hoben kønsdebattører på nakken, synes jeg det er forfriskende at læse en bog, hvor forfatteren tillader mænd at være mænd, og kvinder at være kvinder. Dejligt at der stadig er nogen der værdsætter kønnenes forskelle, styrker og svagheder, og hvordan de komplimenterer hinanden i parforholdet.

Der kommer ikke noget nyt frem i bogen, og der spindes ingen psykologiske ender på hvorfor de er sådan, og på hvordan de kan lade være med at være sådan (med henblik på at opnå politisk korrekt ensartethed). Kvinder elsker tasker og makeup, og er følelsesvæsener. Mænd er til mekanik og grillmad, og tænker ikke så dybt over tingene. Det er så også en af bogens to klare svagheder. Der kommer ikke noget nyt frem, og både mænd og kvinder fremstår i Vibes univers temmeligt karrikerede, og derfor også utroværdige. Men på de få sider der er til rådighed, kan det nok ikke være anderledes. Den anden svaghed, er universet bogen udspiller sig i. Ethvert ord hvori enten “ulv” eller “får” kan indgå, bliver brugt. Dertil opfindes en del nye ord, hvoraf de fleste virker en kende søgte. Det bliver lidt trættende hele tiden at skulle høre om “parfårhold”, “fårklaringer”, “ulvenasier” og “fårskoler”. Der går lige lovlig meget Anders And og Andeby i det, til min smag. En vittighed bliver ikke sjovere af at blive gentaget i det uendelige – tværtimod.

Når det så er sagt, så havde jeg et par hyggelige stunder med bogen. Men udover glæden over at ikke alle er blevet kønsneutrale (endnu), var der ikke så meget at komme efter. Bogens sidste linje lader dog ane, at målgruppen for “Som ulve er færrest & får er flest” kan være børn. Hvis det er tilfældet, er der måske ikke noget at sige til at jeg ikke fik så meget ud af den.

Lån bogen på Bibliotek.dk